H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CLX K- MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND__ derefter studeret Matematik og taget Magistergraden i dette 1 ag, paa samme Tid har han »undervist privat og i skoler, har holdt forelæsninger over mange forskellige afsnit af mathematikken både privat og på avtoriteters opfordring, har læst for forststuderende, polytechnikere og studerende ved universitetet«.1 Han »har under- vist deri med den iver og det liv man yder en kæi beskæftigelse, ikke blot for livets ophold«.2 Han havde desuden skrevet nogle Lærebøger, der brugtes meget, og havde en Tid virket som Repetent ved Læreanstalten til Bestyrelsens Tilfredshed. Alligevel blev han forbigaaet, da der i 1847 blev oprettet et Docentur i Matematik for Kemikerne, og dette blev givet til en Fysiker, cand. polyt. Holten, der var Assistent hos Ørsted. Man ser af Læreanstaltens Arkiv, at der har været stor Strid i Bestyrelsen om denne Sag. Ørsted holdt stærkt paa, at Docenturet skulde gives til Holten, fordi han var saa fortrolig med de fysiske og kemiske Videnskaber, at han vilde for- staa at behandle Matematiken som en ren Hjælpevidenskab for disse; han havde tillige »gode Kundskaber« i Matematik, saa at han kunde udføre Arbejdet. Professoren i Matematik, Ramus, holdt paa, at Matematikundervisningen burde have sit Maal i sig selv, og at Steen som Matematiker burde antages til at undervise i sit Fag; »gode Kundskaber er ikke altid tilstrækkelige Kundskaber« be- mærker Ramus med Henblik paa Ørsteds Ytring om Holtens Kvali- fikationer. Striden endte med, at Ørsteds Vilje sejrede, idet Flertallet i Be- styrelsen fulgte ham, og Universitetsdirektionen rettede sig efter Flertallet. Steen skrev i denne Anledning to Piecer: »Mathematikken som læregenstand ved højskoler« og »Sandsynlige grunde, hvorfor de fire angrebne medlemmer af den polytechniske læreanstalts besty- relse ikke forsvare deres misgreb«; de handler om den forment- lige Uret, der var begaaet imod ham, men indeholder desuden principielle Betragtninger over Undervisningen i Matematik ved Læreanstalten og Angreb paa Ørsteds Undervisning, fordi den ikke var stringent nok og ikke gjorde den Brug af Matematiken som Hjælpevidenskab, som dens eget Tarv kunde fordre. Hvor kraftigt Angrebet blev ført, vil ses af det følgende: »Den mathematiske physik figurerer som læregenstand i insti- 1 Ad. Steen: Mathematikken som læregenstand ved højskoler. S. 23. Kbhvn. 1847. 2l.c. S.22. 3 P. L. A. 1847. Nr. 42, 65, 98.