H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTEDS OPL YSNINGSSKRIFTER CLXI lutets program, ved hver examen gives charakter deri og dog må det siges: den mathematiske physik doceres ikke ved polytechnisk læreanstalt. Den experimentalphysik som meddeles og belægges med dette navn nøjes med de allertarveligste anvendelser af den elementære mathematiks simpleste sætninger; den anvendte lære- bog kan ikke taale en mathematikers kritik. Alle de begreber phy- sikken skulde vække blive af mangel paa den mathematiske skarp- hed og nøjagtighed i udtryk uklare og usikre.«1 Senere følger et stærkt Angreb paa Ørsteds Undervisningsmaade, idet det bemærkes,• at Artiklerne i »Kjøbenhavnsposten«2 maa siges at have bevist, »at hans »lærebog i naturlærens mechaniske del« er fuld af sådanne fejl, som charakterisere en høj grad af ukyndighed i mathematik. Disse fejl hidrøre fra den vidtdrevne lyst til at po- pularisere på anden måde end ved klarhed, fuldstændighed og nøjagtighed i fremstillingen; sandheden forvanskes i usædvanlig høj grad tilligemed den videnskabelige form.« Derved har han »be- byrdet sig med ansvaret for al den vildfarelse hvori hans elever ledes, al den uklare tænkning hans fremgangsmaade nærer.«3 Disse haarde Ord er skrevne i Forbitrelse over, at Bestyrelsen ikke har svaret paa det første offentlige Angreb paa dens Besættelse af den matematiske Docentplads, men utvivlsomt giver de Udtryk for nogle samtidige Matematikeres Syn paa Ørsteds Undervisnings- form. Naar Ørsted kun i ringe Grad bygger paa matematiske Kund- skaber hos sine Elever, skyldes det maaske nok delvis hans eget noget fjerne Forhold til denne Videnskab; han blev kun i ringe Grad trænet i matematisk Tilegnelse i sin første Ungdom, og da hans Studie- og Vandreaar begyndte, var det Filosofien og de ex- perimentale Videnskaber, der lagde Beslag paa hans Tid og In- teresse. Hans elektromagnetiske Teori bærer Vidnesbyrd om mang- lende matematisk Udvikling, og ligeledes lægges denne Mangel for Dagen ved hans Indvendinger mod Ampères Teori. Han har rime- ligvis selv følt nogen Vanskelighed ved at trænge ind i en mate- matisk Behandling af et naturvidenskabeligt Emne og er derved ført til at overvurdere Elevers Vanskelighed ved Forstaaelse af en saadan Behandling og til at undervurdere den Hjælp, den kan yde til en præcis Tilegnelse. Dog er der en anden og sikkert 1 Ad. Steen: Mathematikken som læregenstand ved højskoler. S. 15. Kbhvn. 1847. 3 Steen fralægger sig al Del i disse Angreb. 8 Ad. Steen: Sandsynlige Grunde hvorfor de fire angrebne medlemmer af den polytechniske læreanstalts bestyrelse ikke forsvare deres angreb. S. 21. Kbhvn. 1847.