H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

CLXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND__ væsentligere Grund til den Form, Lærebogen har faaet, og Steen rører ved den gennem Ordene »den vidtdrevne Lyst til at popu- larisere«. Denne vedkender Ørsted sig mange Gange, men denne »Lyst« er ikke et Modelune hos ham, men er et Middel for ham i høje og ædle Formaals Tjeneste, som i hans senere Liv er det cen- trale i hans Interesse. Han betoner selv disse Forhold mange Gange. I en Skrivelse til Universitetsdirektionen, der d. 30/8 1845 har bedt ham om at anbefale en Lærebog til Brug ved Undervis- ningen i Fysik i tre udvidede lærde Skoler, hvor Faget er bleven ind- ført, anbefaler han sin egen Bog og omtaler, at den kun kræver et Minimum af matematiske Forkundskaber: »Jeg veed meget vel, at Mange ønskede en Lærebog i en mere mathematisk Form; men jeg er for min Deel overbeviist om, at Physiken maa fremstilles og foredrages paa en i dens Natur begrundet eiendommelig Maade. Denne Sag er af stor praktisk Betydning. Lærer man Ungdommen at opfatte Naturlovene paa den mathematiske Maade, vil den store Fleerhed, jeg mener alle dem, der ikke have en udmærket Sands for Naturen, vænnes til en eensidig Opfatning, hvorved den til- sigtede harmoniske Udvikling tabes«.1 Den »harmoniske Udvik- ling« er det Ideal, han tilstræber, og som hans Arbejde mere og mere samler sig om. Den store Betydning, han her tillægger Naturvidenskaben, skildrer han i et efterladt Brudstykke af en Selvbiografi omfattende Perioden 1829—38: »Min videnskabelige Virksomhed i dette Tidsrum er især be- tegnet ved en Bestræbelse til at virke for Sproget og Folket ved al- meenfattelige Smaaskrifter. Jeg har her paa eengang sigtet baade til de oplystere og de mindre oplyste Stænder. Feiler jeg ikke, gives der visse Indvirkninger paa Menneskesamfund, som bør gaa ud fra de egentlige Videnskabsmænd, og det er fremdeles min Mening, at den Tænkemaade som Naturvidenskabens Dyrkelse udvikler, især burde udbredes i en videre Kreds. Den største Feil i vor Tidsalders Dannelse er uden Tvivl et Hang til at afgjøre de vigtigste Ting efter visse abstrakte Grundsætninger, uden at trænge ind i disses sande Forhold til Virkeligheden. De Yderligheder hvortil man herved forfalder være nu politiske, eller religiøse eller metaphysiske, saa grunde de sig dog alle i en Mangel af Sands for den Sandhed og Fornuft som ligger i det Virkelige. Mod hiin 1 H. C. Ørsteds Papirer. B. U. H.