H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CLXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND__
væsentligere Grund til den Form, Lærebogen har faaet, og Steen
rører ved den gennem Ordene »den vidtdrevne Lyst til at popu-
larisere«. Denne vedkender Ørsted sig mange Gange, men denne
»Lyst« er ikke et Modelune hos ham, men er et Middel for ham i
høje og ædle Formaals Tjeneste, som i hans senere Liv er det cen-
trale i hans Interesse. Han betoner selv disse Forhold mange
Gange. I en Skrivelse til Universitetsdirektionen, der d. 30/8 1845
har bedt ham om at anbefale en Lærebog til Brug ved Undervis-
ningen i Fysik i tre udvidede lærde Skoler, hvor Faget er bleven ind-
ført, anbefaler han sin egen Bog og omtaler, at den kun kræver et
Minimum af matematiske Forkundskaber: »Jeg veed meget vel, at
Mange ønskede en Lærebog i en mere mathematisk Form; men
jeg er for min Deel overbeviist om, at Physiken maa fremstilles og
foredrages paa en i dens Natur begrundet eiendommelig Maade.
Denne Sag er af stor praktisk Betydning. Lærer man Ungdommen
at opfatte Naturlovene paa den mathematiske Maade, vil den store
Fleerhed, jeg mener alle dem, der ikke have en udmærket Sands
for Naturen, vænnes til en eensidig Opfatning, hvorved den til-
sigtede harmoniske Udvikling tabes«.1 Den »harmoniske Udvik-
ling« er det Ideal, han tilstræber, og som hans Arbejde mere og
mere samler sig om.
Den store Betydning, han her tillægger Naturvidenskaben,
skildrer han i et efterladt Brudstykke af en Selvbiografi omfattende
Perioden 1829—38:
»Min videnskabelige Virksomhed i dette Tidsrum er især be-
tegnet ved en Bestræbelse til at virke for Sproget og Folket ved al-
meenfattelige Smaaskrifter. Jeg har her paa eengang sigtet baade
til de oplystere og de mindre oplyste Stænder. Feiler jeg ikke,
gives der visse Indvirkninger paa Menneskesamfund, som bør gaa
ud fra de egentlige Videnskabsmænd, og det er fremdeles min
Mening, at den Tænkemaade som Naturvidenskabens Dyrkelse
udvikler, især burde udbredes i en videre Kreds. Den største Feil
i vor Tidsalders Dannelse er uden Tvivl et Hang til at afgjøre de
vigtigste Ting efter visse abstrakte Grundsætninger, uden at trænge
ind i disses sande Forhold til Virkeligheden. De Yderligheder
hvortil man herved forfalder være nu politiske, eller religiøse eller
metaphysiske, saa grunde de sig dog alle i en Mangel af Sands for
den Sandhed og Fornuft som ligger i det Virkelige. Mod hiin
1 H. C. Ørsteds Papirer. B. U. H.