H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

UDDANNELSE OG FORBEREDELSE XVII ham og skriver, at han skal forlade sig paa sine Venner hjemme, der gerne taler hans Sag, og som tør smigre ham med Haabet om at erholde det forlangte kongelige Stipendium, uagtet det varer saa skammelig længe, da der endnu aldeles intet er afgjort; han raader Ørsted til at skrive et Brev om sine Vanskeligheder, som Manthey da vil lade Grev Schimmelmann læse; denne er i Direktionen for Fonden » ad usus publicos«, hvorfra Pengene skal komme, og der er da en Mulig- hed for ad denne Vej at fremmeBegivenhedernes Gang. Ørsted skriver dernæst et langt Brev til Manthey, hvor han fortæller om sine Studier og om paabegyndte selvstændige Arbejder, men tillige gør udførligt Rede for, hvor meget Pengemangel hindrer ham i at faa det fulde Udbytte af Opholdet, thi de offentlige Forelæsninger ere beregnede for Begyndere, og til Privatissimum hos denne eller hin Natur- forsker er der ikke Raad og heller ikke til andre videnskabelige Udgifter. »Hvis jeg selv ejede Noget at lægge til, skulde jeg aldrig beklage mig derover; men da jeg ikke alene mangler dette, men hverken har noget vist Udkomme eller en Gang en sikker Udsigt til at betale, om jeg fik noget Forskud, saa har jeg virkeligen Aar- sag til at være bekymret «1 Endelig bevilges der ham d. 17. Febr. 1802 en Understøttelse af 400 Rdl., men kun een Gang for alle. Directionens Indstilling til Kongen siger, at »Supplicanten« er den bekendt som en indsigts- fuld ung Mand, der er Majestætens Naade værdig; men da han i Forvejen har et stort Stipendium, maa 400 Rdl. være nok, og det paalægges ham til Gengæld at skaffe Frø og tørrede Planter af sjeldne Væxter til den botaniske Have og endvidere at tilbagebetale de 400 Rdl., hvis han i Fremtiden tager Tjeneste i et fremmed Land. Ørsted fortsatte nu sin Rejse, med Ophold forskellige Steder i Tyskland, til Paris, hvor han atter slog sig ned for længere Tid, og hvor han, ligesom i Berlin, skaffede sig en Mængde personlige For- bindelser og førte et rigt videnskabeligt Liv. Det er interessant at se, med hvilken Interesse han lægger Mærke til og omtaler den ydre Form for de Forelæsninger, han hører, og ogsaa paa dette Omraade tænker paa i sin egen fremtidige Virksomhed at vælge den Foredragsmaade, der bedst kan vække Tilhørernes Interesse. »Jeg lærer her daglig meget over Kunsten at holde Forelæsninger, af Charles Maaden, hvorpaa de bør holdes, af Vauquelin, hvorledes de ikke bør holdes .... Jeg seer selv, hvormeget der har manglet 1 D. 8/2 1802. M. Ø. I. Bd. S. 53. C