H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XVIII K. MEYER; H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
mig i denne Kunst eller rettere, at jeg slet ikke har vidst af den;
men naar jeg har faaet gjennemgaaet den Skole, jeg nu har begyndt,
haaber jeg at komme klogere tilbage.«1 I sin Dagbog giver han en
udførlig Beskrivelse og Vurdering af Charles’ og Vauquelins Fore-
læsninger, der giver et Slags Program for, hvad han selv vil lægge
Vægt paa i Fremtiden. »Uagtet Naturen har forsynet Charles med
alt det, som udgør en god Docent, saa har han dog heller ikke sin
Flid lidet at takke. Enhver Forelæsning har han opskrevet næsten
in extenso og oplæser ofte samme umiddelbart af Papiret, naar det
skal være et sammenhængende og udført Raisonnement, dog veed
han at gjøre dette saaledes, at man ikke føler, at det vorder oplæst.
Jeg finder denne Maade særdeles god, da den sikkrer den, som ikke
altid er lige disponeret til at tale offentlig, den Orden og de Grunde,
som han før havde udtænkt. Vauquelin kommer, om ikke ganske
uforberedet, dog kun lidet forberedet og gjør derved et saa meget
mere ubehageligt Indtryk, da Naturen har nægtet ham det, som
den gav Charles. Denne er en veldannet Mand, med et særdeles
reent og aabent Ansigt, hvis noget skaldede Hoved ikke vanzirer
ham; Vauquelin seer ud som en Skrædder, hvilket allerede Pro-
fessor Manthey har bemærket. Charles har en skjøn Stemme og en
flydende Tunge; V. har en svag Stemme, savner ofte Ord og taler
skrækkeligt hurtigt. Charles sørger for sit Udvortes og gjør en
langt anderledes Figur i sin sorte Silkefrakke end V. i sin gamle
Kavai. (Naturligvis taler jeg kun om denne Bisag for Kontrastens
Skyld). Charles har forberedet hvert Forsøg, saa at Tilhørerne
netop faa del at see, som skal sees, og hverken mere eller mindre.
Vil Charles 1. Ex. veie Noget, saa er det allerede veiet i Forveien,
og ved første Greb har han altsaa den Ligevægt, som en Anden
længe vilde søge (dette er kun et Exempel blandt hundrede).
Vauquelin lader sine Elever anstille mange af Forsøgene, og oftest
gjør han kun selv det Allersimpleste, f. Ex. at blande to Ting med
hinanden eller deslige; Charles spiller altid selv Hovedrollen ved
sine Forsøg, og man seer i lians Medhjælpere blotte Opvartere.
Dette er høist lordeelagligt for Opmærksomheden, som altid maa
deles, naar en Anden taler, medens Forsøgene anstilles. løvrigt vil
jeg aldeles ikke nægte, at det er noget vanskeligere at foredrage
Chemien end Physiken, dog har jeg ved Vauquelins Forelæsninger,
selv der, hvor de var saa gode som andre fornuftige Folks, gjort
1 Brev fra Ø. til Manthey. Jan. 1803. M. Ø. I. Bd. S. 109.