H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XVIII K. MEYER; H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND mig i denne Kunst eller rettere, at jeg slet ikke har vidst af den; men naar jeg har faaet gjennemgaaet den Skole, jeg nu har begyndt, haaber jeg at komme klogere tilbage.«1 I sin Dagbog giver han en udførlig Beskrivelse og Vurdering af Charles’ og Vauquelins Fore- læsninger, der giver et Slags Program for, hvad han selv vil lægge Vægt paa i Fremtiden. »Uagtet Naturen har forsynet Charles med alt det, som udgør en god Docent, saa har han dog heller ikke sin Flid lidet at takke. Enhver Forelæsning har han opskrevet næsten in extenso og oplæser ofte samme umiddelbart af Papiret, naar det skal være et sammenhængende og udført Raisonnement, dog veed han at gjøre dette saaledes, at man ikke føler, at det vorder oplæst. Jeg finder denne Maade særdeles god, da den sikkrer den, som ikke altid er lige disponeret til at tale offentlig, den Orden og de Grunde, som han før havde udtænkt. Vauquelin kommer, om ikke ganske uforberedet, dog kun lidet forberedet og gjør derved et saa meget mere ubehageligt Indtryk, da Naturen har nægtet ham det, som den gav Charles. Denne er en veldannet Mand, med et særdeles reent og aabent Ansigt, hvis noget skaldede Hoved ikke vanzirer ham; Vauquelin seer ud som en Skrædder, hvilket allerede Pro- fessor Manthey har bemærket. Charles har en skjøn Stemme og en flydende Tunge; V. har en svag Stemme, savner ofte Ord og taler skrækkeligt hurtigt. Charles sørger for sit Udvortes og gjør en langt anderledes Figur i sin sorte Silkefrakke end V. i sin gamle Kavai. (Naturligvis taler jeg kun om denne Bisag for Kontrastens Skyld). Charles har forberedet hvert Forsøg, saa at Tilhørerne netop faa del at see, som skal sees, og hverken mere eller mindre. Vil Charles 1. Ex. veie Noget, saa er det allerede veiet i Forveien, og ved første Greb har han altsaa den Ligevægt, som en Anden længe vilde søge (dette er kun et Exempel blandt hundrede). Vauquelin lader sine Elever anstille mange af Forsøgene, og oftest gjør han kun selv det Allersimpleste, f. Ex. at blande to Ting med hinanden eller deslige; Charles spiller altid selv Hovedrollen ved sine Forsøg, og man seer i lians Medhjælpere blotte Opvartere. Dette er høist lordeelagligt for Opmærksomheden, som altid maa deles, naar en Anden taler, medens Forsøgene anstilles. løvrigt vil jeg aldeles ikke nægte, at det er noget vanskeligere at foredrage Chemien end Physiken, dog har jeg ved Vauquelins Forelæsninger, selv der, hvor de var saa gode som andre fornuftige Folks, gjort 1 Brev fra Ø. til Manthey. Jan. 1803. M. Ø. I. Bd. S. 109.