ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
UDDANNELSE OG FORBEREDELSE XIX mange Bemærkninger over Methodens Forbedring, hvilke jeg heller ikke har forsømt at optegne. Jeg optegner desuden altid ved Fore- læsningen, hvad jeg enten finder mærkværdigt i Fremgangsmaaden, eller hvad jeg finder er en Feil, som man bør undgaae, eller naar Noget forekommer mig nyt.«1 Man ser, hvorledes han værdsætter, at en Forelæsning er vel foiberedt baade teoretisk og praktisk, at den er klar og logisk og holdes i en smuk og værdig Form; men der er endnu en Side af Forelæsningskunsten, hvis Betydning han i høj Grad har Blikket aabent for. Han skriver om Cuuiers Forelæsninger, der delvis om- handler Videnskabens Historie: »Disse høre til de interessanteste, jeg har haft Leilighed til at benytte mig af. Det er Naturhistoriens Phi- losophi, hvormed han her sysselsætter sig .... Det er Videnskabens Aand, han fremstiller, og ved denne Leilighed viser han, i hvad Forhold denne eller hiin individuelle Aand stod dertil .... Hvad hans Foredrag angaaer, saa er det flydende og skjønt, uden at være pyntet med de Franskes intetsigende rhetoriske Phraser.«2 Om en andens Forelæsninger skriver han: »Han veed ikke at hæve det Vigtige over det Uvigtige ved Maaden, hvorpaa han siger det, ved Stedet hvorpaa han sætter det, kort, der er ikke Lys og Skygge.3 Det er klart, at hans Mening er, at det aandfulde, æstetiske Moment maa findes ved en Forelæsning, der skal være skikket til at gøre Indtryk paa Tilhørerne. Dog — Formen er ham ikke det væsent- ligste: »Han taler vanskeligt og derfor noget langsomt; men just dette passer meget godt til de dybttænkte Ideer, han foredrager«, skriver han om Berthollet.4 Der er en helt anden Side af den naturvidenskabelige Under- visning, hvis Betydning han faar Øje for i Paris, og som han senere søger at realisere herhjemme, nemlig Elevernes Uddannelse gen- nem praktiske Øvelser. »D. 12te besøgt Thenard i école poly- technique, hvor Eleverne i Dag havde Øvelsesdag... Jeg finder den Indietning, man Iiar i denne Skole, at Eleverne have en egen Øv elsesdag og egne Laboratorier dertil, meget efterlignelsesværdig. Man liai nemlig 12 saadanne Øvelseslaboratorier her, hvoraf hvert er forsynet med det, som er mest nødvendigt til de grovere Forsøg. Hvert Laboratorium har en Skorsteen, hvori flere Ovne, og ved hver arbeider en Elev.«5 1M.Ø. I. Bd. S. 98. 2 Brev i Dagbogsform. M. Ø. I. Bd. S. 137—138. 3 M. Ø. I. Bd. S. 143. «M.Ø. 1 Bd. g 125. 6 M.ø j Bd. § 122. C*