H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDDANNELSE OG FORBEREDELSE
XIX
mange Bemærkninger over Methodens Forbedring, hvilke jeg heller
ikke har forsømt at optegne. Jeg optegner desuden altid ved Fore-
læsningen, hvad jeg enten finder mærkværdigt i Fremgangsmaaden,
eller hvad jeg finder er en Feil, som man bør undgaae, eller naar
Noget forekommer mig nyt.«1
Man ser, hvorledes han værdsætter, at en Forelæsning er vel
foiberedt baade teoretisk og praktisk, at den er klar og logisk og
holdes i en smuk og værdig Form; men der er endnu en Side af
Forelæsningskunsten, hvis Betydning han i høj Grad har Blikket
aabent for. Han skriver om Cuuiers Forelæsninger, der delvis om-
handler Videnskabens Historie: »Disse høre til de interessanteste, jeg
har haft Leilighed til at benytte mig af. Det er Naturhistoriens Phi-
losophi, hvormed han her sysselsætter sig .... Det er Videnskabens
Aand, han fremstiller, og ved denne Leilighed viser han, i hvad
Forhold denne eller hiin individuelle Aand stod dertil .... Hvad
hans Foredrag angaaer, saa er det flydende og skjønt, uden at
være pyntet med de Franskes intetsigende rhetoriske Phraser.«2
Om en andens Forelæsninger skriver han: »Han veed ikke at hæve
det Vigtige over det Uvigtige ved Maaden, hvorpaa han siger det,
ved Stedet hvorpaa han sætter det, kort, der er ikke Lys og Skygge.3
Det er klart, at hans Mening er, at det aandfulde, æstetiske Moment
maa findes ved en Forelæsning, der skal være skikket til at gøre
Indtryk paa Tilhørerne. Dog — Formen er ham ikke det væsent-
ligste: »Han taler vanskeligt og derfor noget langsomt; men just
dette passer meget godt til de dybttænkte Ideer, han foredrager«,
skriver han om Berthollet.4
Der er en helt anden Side af den naturvidenskabelige Under-
visning, hvis Betydning han faar Øje for i Paris, og som han senere
søger at realisere herhjemme, nemlig Elevernes Uddannelse gen-
nem praktiske Øvelser. »D. 12te besøgt Thenard i école poly-
technique, hvor Eleverne i Dag havde Øvelsesdag... Jeg finder
den Indietning, man Iiar i denne Skole, at Eleverne have en egen
Øv elsesdag og egne Laboratorier dertil, meget efterlignelsesværdig.
Man liai nemlig 12 saadanne Øvelseslaboratorier her, hvoraf hvert
er forsynet med det, som er mest nødvendigt til de grovere Forsøg.
Hvert Laboratorium har en Skorsteen, hvori flere Ovne, og ved
hver arbeider en Elev.«5
1M.Ø. I. Bd. S. 98. 2 Brev i Dagbogsform. M. Ø. I. Bd. S. 137—138.
3 M. Ø. I. Bd. S. 143. «M.Ø. 1 Bd. g 125. 6 M.ø j Bd. § 122.
C*