H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UDDANNELSE OG FORBEREDELSE
XXI
har gjort mig derfor, finder jeg mig dog ikke meget skikket dertil.
... Jeg tiltroer mig rigtignok, naar jeg kommer hjem, at holde en
Forelæsning over den techniske Chemi; men, hvis jeg skulde fore-
staa et technisk Institut, maatte jeg anvende al min Tid derpaa,
naar jeg vilde opfylde min Post, som jeg burde. Jeg tilstaaer Dem,
at dette vilde være mig ukjært; thi jeg har nu engang begyndt at
studere Physikens og Chemiens Theori, og jo længere jeg studerer,
desto mere indseer jeg Nødvendigheden af at gaae videre, og desto-
mere Lyst føler jeg dertil, og meget nødig gav jeg slip paa de Under-
søgelser, jeg nu har foresat mig at anstille. Desuden hvad Institutet
selv angaaer, forekommer det mig ikke, at man kan love sig meget
af een Lærer. En saadan kan umuligen meddele Enhver, hvad han
behøver. I mine Tanker er Basis for al Technologi: Mechanik og
Chemi. Jeg mener altsaa, at en ret technisk Skole, som skulde
virke nyttigt paa Landets Fabriker og Manufakturer, burde bestaae
af disse to Klasser, hvori der deels burde opdrages Elever, deels
holdes offentlige Forelæsninger for Haandværkere, om man ansaae
dette for nyttigt. . . . I den mechaniske Klasse burde læres Ma-
thematik, Mechanik og Tegning; i den chemiske: 1) Chemiens
Theori og Kunsten at experimentere, 2) den techniske Chemi.
Ringere end 4 eller 5 Lærere kunde man efter denne Plan ikke
liave, og Bekostningen herpaa vil vel afskrække; men jeg holder
for, at det saaledes blev nyttigst. De blotte tørre Forelæsninger,
saaledes som de gives i Berlin, uden Kunsten at experimentere
selv, behage mig ikke; thi fra Experimenteringen maa dog alle
videnskabelige Forbedringer gaae ud.«1 — Den samme Tanke om
hans egen Fremtid kommer endnu stærkere frem et halvt Aar efter:
»Uagtet jeg overalt har stræbt at gjøre mig bekjendt med Chemiens
Anvendelse, saa ønsker jeg dog, at jeg aldrig i mit Fædreland maa
faae noget Embede, der paalægger mig Pligter som Praktikus; thi
i Sandhed, ret skikket er og vorder jeg aldrig dertil: Den theo-
retiske og experimentale Chemi og Physik have indtaget mig fra
Barndommen af, og al min Stræben gaaer ud derpaa, uden at jeg
selv veed deraf. Desuden har dette Studium aldrig frembudt en
større Interesse end nu, da vi overalt see en langt kraftigere Gjen-
tødelse af Physiken imøde, end vi nogensinde før i Historien have
seet. Dersom jeg kunde ønske mig Noget, som ikke bestod i en
aldeles Omskabning, vilde jeg tage Berthollet til Mønster, fordi han,
1Ø. til M. 6/a 1803. M. Ø. I. Bd. S. 113.