ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
XXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND som egentlig Theoretiker, dog har beriget sit Fædreland med Opdagelser, der ere vigtige i Fabriker og Manufakturer. De dømmer deraf let, at jeg ikke gjerne begynder min Løbebane hjemme med noget blot Technisk, hvormed jeg vel vilde have Haabet om en mere glimrende Lykke, men ikke om et Liv, som stemmede med mine Ideer. Uafhængig af alt dette, vil jeg dog medbringe alt det Techniske jeg kan fra Paris. Hvad der ligger mig nærmest af Alt, vilde være at udarbejde en ny dansk Pharmacopoe, hvis dette blev mig overdraget ......En anden Sag, hvormed jeg i egentligste Forstand kunde aabne min Carriere hjemme, vilde være en fore- læsning over Electricitet og Galvanismus. Jeg er temmelig forsikkret om, at jeg er stærkere heri end nogen Anden hos os i dette Øje- blik. Naar jeg anslog en saadan Forelæsning til en noget høj Priis og beregnede den for de fornemmere Stænder, vilde dette maaskee gjøre min Lykke.«1 II. UNIVERSITETSVIRKSOMHED DEN FYSISKE INSTRUMENTSAMLING I Begyndelsen af Aaret 1804 vendte Ørsted tilbage til Danmark med det Forsæt at leve sit Liv som »Lærer og Forsker«. Hans Be- gejstring for Naturfilosofien og hans Produktion i denne Retning var bleven bekendt herhjemme2 og fremkaldte Misstemning imod ham i ledende Universitetskredse, saa at han ikke foreløbig kunde vente Avancement og Støtte fra denne Side. Pekuniær Støtte trængte han især til for at faa Lokaler og Apparater til fysiske Forelæs- ninger; af Honoraret for disse ventede han, som vi ovenfor saa, at faa nogen Indtægt til Livets Ophold. Grev Schimmelmann, der var i Direktionen for Fonden ad usus publicos, hjalp ham til en Del Apparater. Kort efter sin Hjemkomst fik Ørsted Lejlighed til at vise galvaniske Forsøg i Schimmelmanns Hus — »zum Galvanisieren bei Schimmelmann wünsche ich alles mögliche Glück«, skriver Ritter til Ørsted d. 15de Februar 1804, og allerede d. 16de Marts fik han af Kongen overladt en fysisk-kemisk Instrumentsamling,3 som Fonden ad usus publicos havde købt af Lic. med. Ih. Buntzen, deri 1802 havde pantsat den til Fonden.4 Den betaltes af denne efter Taxation med 1200 Rdl. Ørsted skulde udstede sin Revers for Mod- tagelsen af Samlingen og for dens forsvarlige Brug og skulde holde 10.til M..@/ao 1803. M. Ø. I.Bd. S. 161. 9Indl. I. Bd. S.XXXIV. 8 Fonden a. u. p. II. Bd. S. 76. 4 I. c. S. 44.