H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSITETS VIRKSOMHED
XXV
jeg hørte ham, paa en eiendommelig Maade. Han begyndte alminde-
lig ganske stille med enkelte Betragtninger og Oplysninger, under-
tiden ogsaa med Udviklinger og Bestemmelser af enkelte Udtryk,
hvorved han vilde forvisse sig om al blive forstaaet, naar han gik
videre; af og til dvælede han ogsaa ved Oversættelsen af chemiske
eller physiske Kunstudtryk i det danske Sprog. Han forfulgte der-
paa en bestemt Natur- og Tankerække, der hang nøie sammen ind-
byrdes og med de første Bestemmelser. I Begyndelsen var det
næsten udelukkende ved en skarp Forstandighed, at hans Fore-
drag udmærkede sig, men lidt efter lidt forbandt de enkelte Gjen-
stande sig til større Grupper, disse forenede sig igjen til et endnu
større Heelt, som han førte levende frem for Anskuelsen. Saaledes
blev hans Tale stedse mægtigere, ligesom en Strøm, der voxer og
optager mange Sidestrømme i sig, og tilsidst virkede den med en
saadan Styrke, at idetmindste de Yngre, der endnu vare uhildede
i forudfattede Meninger, og der vare modtagelige for det Ny og
Usædvanlige i hans Foredrag, vanskelig kunde modstaa ham.«1 Et
andet Vidnesbyrd er følgende: Overretsassessor Sch wach,Trondhjem,
Forfatter til »Mens Nordhavet bruser ......« sendte i 1839 Ørsted
et Digt og skriver dermed: »Forfatteren er en af Deres gamle Lær-
linge ......jeg aldrig har kunnet eller vil kunne glemme den
Lærer, der opklarede mine Forestillinger, udvidede og befæstede
mine Kundskaber i Naturvidenskaben og indgav mig for denne en
Interesse, som hans senere Virksomhed har næret, og som har
skaffet mig mangen nydelsesrig Time«2
Reversen af Medaillen var imidlertid de vanskelige økonomiske
Forhold, der fremkom ved, at Udgifterne til Lokale og Experimenter
paahvilede Foredragsholderen. Ørsted fik i fuldeste Maal Ret i, at
Professoratet var lidt nok, da han først havde det. Hans Gage var
fastsat til 400 Rdl., men strax ved sin Ansættelse maa han anmode
Universitetsdirektionen om et halvt Aars Forskud »for at bestride
adskillige betydelige Udgivter, som hans nye Embedsstilling for-
anledige, fornemmelig til Forandringer i hans Høresal.«3 Det aka-
demiske Fond, hvoraf Forskuddet skal udredes, har Underskud,
men der skaffes Udveje til Pengene, da Ørsted er i stor Forlegenhed.
I 1807 maa han atter bede om Forskud med den Begrundelse, at
1 Saml, og efterl. Skr. Bd. 9. S. 125.
2 Utrykte Breve til og fra H. C. Ø. (B. U. H.) 14/<1839.
3 Acta consistorii. Copiebog 1806. No, 1473. S. 731.
D