H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND______
han har store Udgifter til Indretninger i Laboratoriet i Anledning
af Ansættelsen. Af Breve fra hans Ven Ritter paa denne lid frem-
gaar det da ogsaa, at han paa Grund af de vanskelige pekuniære
Forhold tænker paa at søge til Tyskland, men det bliver dog ved
Tanken; et Professorat i Landshut er bl. a. paa Tale, men maa op-
gives. Endelig i 1809 er Vanskelighederne blevne saa store, at han
maa søge Hjælp andensteds, og han faar den hos Kongen gennem
Fonden ad usus publicos.
Directionen siger i sin Indstilling om Ørsted eltei en Omtale af,
at han til Experimenters Anstillelse af Belønningsfonden faar 300 r
aarlig: »Da hans Forelæsninger stedse vorde mere freqventerte af
Tilhørere fra alle Stænder, civile og militaire Embedsmænd, Kunst-
nere, Fabricanter, Kjøbmænd o. s. v. saa er det Locale, han hidtil
har havt til Leje for 100 r aarligen, og endnu er i Besiddelse af, alt
for indskrænket, ligesom der ogsaa mangler Leilighed til, hvor
chemiske Forsøg kunne anstilles. Det er derfor nødvendigt for ham
at faae et større Locale, som han ikke kan erholde under 400 r aar-
ligen, en Summe, som han, der af Universitetet endnu kun nyder
500 r aarligen, ikke er i Stand til selv at udrede, og derfor beder om
allernaadigst at forundes, da hine 300 1 ubeskaarne kunne behøves
til Experimenter.« 1 Endvidere søger lian om 300 Bdl. aarlig til Ind-
køb af Instrumenter. Han faar 400 Bdl. en Gang for alle til det
sidste og 400 Bdl. aarlig i 3 Aar til Avditorium og Værelser til In-
strumentsamlingen, saa at han atter er rustet til at tage Arbejdet op
under bedre Forhold end tidligere. Snart bliver det ham dog
ganske overvældende. I Febr. 1811 skriver han til Berzetius: »Jeg
har nemlig i denne Vinter langt flere Forelæsninger end jeg ellers
pleier, idet Kongen liar befalet mig at læse ved adskillige militaire
Instituter, saavel som for de yngre Officerer af Generalstaben. Saa
smigrende og behageligt dette nu i mange Henseender maa være
mig, saa har jeg dog derved den Ubehagelighed næsten ikke at have
noget Øjeblik ret for mig selv, da Mellemtimerne medgaaer til alle
Slags Forberedelser, og jeg ved Dagens Ende føler mig alt for ud-
trættet til med Fornøielse at tage noget fat. Jeg har derfor heller
ikke udrettet andet i Vinter end holdt Forelæsninger.«2 Altsaa
»Lærerens« Arbejde er ifærd med ganske at kvæle »Forskerens.«
Da faar han ved Kongens Hjælp en Rekreation, idet denne skaffer ham
1000 Rdl. (sl. holst. Kur.) fra Finanskollegiet til en Udenlandsrejse.
1Fonden ad usus publicos. II. 1801—26. S. 129. 3 Hardings Saml.