H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

UNIVERSITETS VIRKSOMHED XXVII Fra Maj 1812 til Sommeren 1813 er lian i Tyskland og Frankrig især i Berlin og Paris og udfolder stor Virksomhed som Forfatter; »Ansicht der chemischen Naturgesetze«1 og den franske Bearbej- delse deraf gøres færdig i dette Tidsrum, gamle Bekendtskaber for- nyes, og nye videnskabelige stiftes, og under alt dette glemmes det hjemlige Pligtarbejde ikke, men man mærker, at det betragtes i Af- stand med blidere Følelser og med store Planer om, hvad der skal udrettes. Han skriver fra Paris til sin Broder: »Blandt andre For- sætter, som jeg har fattet, er ogsaa i Sommer at udføre de Fore- læsninger, jeg alt for længe siden har tænkt at holde over Viden- skabernes Aand. Jeg føler den Overbeviisning, at dette vil kunne bidrage noget med til at vække de Studerende af den Søvnagtighed, hvori de for en stor Deel ere nedsjunkne. Mine physiske og che- miske Forelæsninger haaber jeg ogsaa at give langt mere Glands, om jeg end skal holde et langt mindre Antal deraf. Jeg har overalt udarbeidet en meget vidtløftig Plan til Naturvidenskabens Fremme hos os, hvoraf jeg haaber meget godt, hvis jeg finder Gehør, som jeg smigrer mig med. Jeg vil ikke skrive Dig udførlig derom; men naar vi see hinanden, skal den underkastes Din Kritik, før den gaaer videre.«2 Ved sin Hjemkomst i Septbr. 1813 indgav Ørsted til Schimmel- mann et »Forslag til Reform af det Fysiske Studium«8 og af Fy- sikens og Kemiens hele Stilling ved Universitetet. Indledningen til Forslaget er værd at lægge Mærke til; dér træder et Synspunkt første Gang frem, som senere fik større og større Betydning for Ørsteds Liv og for hans Arbejde, nemlig Naturvidenskabens opdragende Virkning over for »Næringsbru- geren«. Ørsteds egne Ord vil bedst vise Tankegangen. Han med- deler først, at han, hvor han kom frem paa sin Rejse, undersøgte, hvilken Indflydelse de experimentale Videnskabers Tilstand i et Land havde paa dettes Velfærd og skriver dernæst: »Det første Spørgsmaal, jeg forelagde mig selv, var: om Che- mikerne og Physikerne virkeligen have Ret, naar de paastaae, at deres Videnskab har en saa vigtig Indflydelse paa Statens Velfærd, og om den Overbeviisning, jeg selv derom havde, var bygget paa tilstrækkeligt faste Grunde. Jeg fandt, at dette Spørgsmaal virkelig maae besvares med »Ja«! — I et Land, hvor den videnskabelige Kundskab ret er udbredt, danner sig snart hos alle oplyste Mennesker 1 Udg. II. Bd. S. 35. 2 M. Ø. I. Bd. S. 313. 8 Udg. III. Bd. S. 191. D*