H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

--------... XXVIII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND___ en klar Idee om hvad Videnskaben formaaer og hvad man maa overlade til Praxis ..........................................Men den vigtigste Fordeel ved Che- miens og Physikens Udbredelse blandt alle Stænder er den, at Praktikerne erholde Theorie; thi der, hvor Theoretikeren skal gribe ind i Praxis, gaaer det næsten altid slet. Naar man blot vil betragte de experimentale Videnskabers Værd med Hensyn paa Statsoeconomien, kan man sige, at Staten kun behøver Theoretikere for at undervise Praktikerne i det af Theorien, som især maa være dem vigtigt, og til at berige Videnskaben med nye Theorier, hvilke altid, tidlig eller sildig, komme Praktikerne til Nytte.«1 Set fra dette praktiske Synspunkt er Apotekerens Uddannelse af stor Be- tydning. »Hidindtil have vore Apotheker næsten været de eneste Skoler, hvori unge Mennesker kunde lære Noget af den praktiske Chemies Haandgreb; imidlertid var det dog yderst sieldent, at Apothekeren fortiente Navn af Chemiker. Kunde man altsaa for- anledige Apothekerne til at vorde Chemikere, saa vilde snarl Landet paa sine vigtigste Punkter vorde forsynet med Mænd, der videre kunde udbrede chemiske Kundskaber.«2 Han foreslaar da atter en Reform af det pharmaceutiske Studium og en højere Examen i Kemi for Apotekere med videnskabelige Aspirationer, men først og fremmest foreslaar han Ændringer saavel i Univer- sitetets Undervisning og Examensordning som i dets Organisation med det Formaal at skaffe Naturvidenskaberne Borgerret ved Universitetet ved Siden af de andre Videnskaber. »Hele Fakultets-Indretningen bærer endnu Præget af den Tid, da Universiteterne oprettedes og da Naturvidenskaben befandt sig i den usleste Forfatning*«3 Da Forholdene i den Henseende er totalt ændrede, foreslaar han Oprettelsen al et selvstændigt mate- matisk-naturvidenskabeligt Fakultet. Karakteristisk nok ønsker han, at Professoren i Filosofi skal være Medlem saavel af det matematisk-naturvidenskabelige som al det historisk- filologiske Fakultet. Da nu tillige »ingen kan negte, at det er retfærdigt, at enhver Professor i en Hovedvidenskab, deeltager i Universitetets indre Bestyrelse og i de akademiske Embeder, kort sagt: er Medlem af det saakaldte Konsistorium,«4 foreslaar han »at enhver Professor i en af Videnskabens Hoveddele, eller den ældste, naar der er flere, skal være Medlem af Konsistorium.«5 Af Hensyn til Studenternes 1Udg.III.Bd. S.191. 2l.c. S.196. 31.c. s.199. 4l. c. S.199. 6 l. c. S.199.