H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

UNIVERSITETS VIRKSOMHED__________________XXIX Tarv foreslaar han endnu en Ændring indenfor Konsistorium. »Ikke alle Professorer, der ere consistoriales, have lige Indflydelse paa Stipendiernes Fordeling ... . En ligeligere Fordeling af Rettig- heden til at uddele disse Stipendier, kunde ikke Andet end være Videnskabens Dyrkere gavnligt.«1 Herved vilde det opnaas, at en Professor lettere vilde kunne skaffe dem, der gør Fremgang i deres Fag, nogen akademisk Understøttelse. Han mener, at det natur- videnskabelige Studium koster langt mere end de øvrige Viden- skabers og anser det derfor tor billigt, at nogle af Universitetets Sti- pendier anvendes til at støtte dette. »Talrige ville de, der giøie dette Studium til deres Hovedsag, ikke vorde, men Understøttelsen burde for hver Enkelt være betydeligere end den, man giver andre Studerende. Da de Studerendes Antal ved Kiøbenhavns Universitet nødvendigen maa formindskes ved det nyoprettede Norges, synes det mig ikke upassende, at man nedlagde 12 Pladser paa Commu- nitetet og deraf oprettede 3 Stipendier for Naturvidenskaben. Naar hermed forbandtes Plads paa et af Studenterkollegierne, hvor man nyder frit Huus og et lidet Tillæg, saa vilde en Dyrker af Natur- videnskaben, der ei selv var aldeles fattig, være i Stand til at dyrke sit Fag.«2 Til alt dette føjedes Forslag om Ændring af 2den Examen med Naturvidenskabens Tarv for Øje, om Examinationspligt og -ret for de naturvidenskabelige Professorer ved de forskellige Examina saml om Fremsættelsen af Prisspørgsmaal i disse Fag saavel som i Universitetets gamle Hovedfag. Forslaget kom aldrig videre end til Schimmelmann, ja det led endog den kranke Skæbne at gaa med blandt Papirer fra dennes Bo, der blev solgte som Makulatur; det kom derved tilfældigvis i Hænderne paa Assessor pharmaciæ S. M. Trier, der viste det til Ørsted. Denne vedkendte sig det, og Trier offentliggjorde det paa given Foranledning i 1858 i det al ham redigerede »Archiv for Phar- macie og teknisk Kemi.« Forslaget fik altsaa ikke nogen øjeblikkelig Virkning, men det har sin store Interesse ved at vise Retningslinierne i Ørsteds Arbejde for Universitetets Omdannelse og for Hævdelsen af Naturviden- skabernes Betydning. De Reformer, han foreslog i 1813, blev til Virkelighed i Løbet af de følgende Aartier, og man tager sikkert ikke Fejl ved at mene, at Ørsted har anvendt den store Indflydelse, 1 Udg. III. Bd. S. 200. 2 1. c. S. 196.