H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND____ han efterhaanden fik, til at virke med til at lede Udviklingen i den Retning, han ønskede. Under Udenlandsrejsen var Ørsteds videnskabelige Anseelse voxet, og tillige var altsaa hans Mod og Lyst til atter at begynde paa det daglige Arbejde i Videnskabens Tjeneste steget, saaledes som det nys omtalte Forslag viser; de økonomiske Arbejdsforhold var imidlertid stadigt daarlige. »Selv det lidet jeg formaaer at ud- rette hindres jeg her fra at udrette ved min ugunstige Stilling ved Universitetet, hvor en misgunstig og listig Bestyrer veed at tilintet- gjøre de borgerlige Fordele mine Landsmænds Bifald nogenlunde berettigede mig til, saa at jeg nødes til at holde saa mange bore- læsninger, og paatage mig saa mange andre Forretninger, at jeg ikkun faar liden Tid til egne Arbejder. Dog nok herom. Jeg faar vel et eller andet Tilbud til Tyskland, hvorved jeg kan rive mig ud af denne Stilling,« skriver han til Berzelius sidst i 1815;1 han havde i dette Aar giftet sig og følte sig vel derfor mere trykket al de van- skelige økonomiske Forhold. Han indsender paa denne Tid en Ansøgning til Kongen om en aarlig Understøttelse, for at han kunde befri sig fra saa meget Pligtarbejde, at han kunde faa skrevet en Lærebog i Kemien, der skulde give »en let og fattelig Fremstilling af denne ligesaa herlige som gavnlige Videnskab.«2 Ansøgningen kaster Lys over hans Arbejdsforhold. Han omtaler først sine Kvalifikationer til at skrive en saadan Lærebog og henviser her til det Bifald, hvormed »Ansicht der chemischen Naturgesetze« og dens franske Oversættelse er bleven modtaget; han meddeler, at han allerede har gjort betyde- lige Forberedelser til at udgive en egentlig Lærebog i Kemi saavel paa dansk som paa tysk, »men den Nødvendighed at anvende den største Deel af min tid paa andre Gjenstande læggei mig hver Dag nye Hindringer i Veien. Foruden mine sædvanlige Arbejder, som Professor og som Lærer for Pagerne og for Gadetterne, foruden de talrige Forretninger, der paaligge mig som Secretair for Viden- skabernes Selskab og som Medlem af mange andre Selskaber, nødes jeg til at anvende adskillige Timer dagligt paa at fortjene det, der hører til Livets Fornødenheder. Kun ved at behandle mine videnskabelige Udgivter med Karrighed vilde jeg kunne und- gaae dette. Ved Universitetet har jeg rigtig nok faaet et Tillæg af 1 Brev til BerzeUus 80/10 1815. Hardings Samling. 2 Beretning om Fonden ad usus publicos. II. Bd. 1801—26. S. 225.