H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

UNIVERSITETSVIRKSO MHED XXXI 600 Rbd. til de 900, jeg havde, men derimod ere de 500 Rbd., jeg havde til Experimenter bortfaldne, saa at jeg nu har den samme Løn, som mine tvende yngre Colleger Degen og J. Møller, men intet til at dække de større Udgivter, jeg som Experimentator har frem for disse. De Arbejder, hvortil jeg nødes, som Familiefader og Videnskabsmand, levne mig da ingen Tid til videnskabelige Foretagender af noget Omfang.«1 Han ansøger da om 500 Rbd. aarlig i 4 Aar; det er hans Hen- sigt at levere en kortere Lærebog, der kan tilvejebringes i et Aar og en størré, som han vil kunne levere om 3 eller 4 Aar. Kongen bevilgede i Jan. 1816 hans Ansøgning, og Pengene skulde betales ham af Fonden ad usus publicos, men paa visse Betingelser: »naar Haandbogen ikke udkommer efter et Aars Forløb, ophører de 3de sidste Aars Understøttelse. løvrigt er det ingenlunde Vor allernaadigste Hensigt herved at sætte ham i Stand til at holde færre Forelæsninger, men meget mere Vor allerhøieste Villie, at han skal holde alle de Forelæsninger, som hans Embeds Stilling ved Universitetet og de offentlige Lære-Anstalter paalægger ham.«2 Som ofte senere i sit Liv overvurderede Ørsted, hvad han kunde udrette. Da et Aar var gaaet, efter at denne Bevilling var tildelt ham, havde han ikke den mindre Lærebog færdig, men en Resolu- tion af 29de Marts 1817 bestemte, at det bevilgede Annuum dog maatte udbetales ham. Forud for denne havde han til Fonden indsendt som Selvforsvar en Redegørelse, der viser, hvilke mang- foldige og ikke uforudseelige Pligter det er, der har gjort det umuligt for ham at fuldføre det planlagte Arbejde. »Blandt disse vover jeg blot at nævne et overmaade vidtløftigt og møisommeligt Arbejde over Apothekertaxten, der vel medtog mig saa megen Tid, som Affattelsen af Vs af det omtalte Skrivt vilde kostet mig. Hertil kom endnu et Par litterariske Arbeider, der heller ikke taalte Op- sættelse. Min Lærebog i Physiken, der benyttes ved Universitetet og Landcadetacademiet, var udsolgt, saa at Forlæggeren, Boghandler Brummer, intet Exemplar mere havde deraf. En ny Udgave maatte derfor saa hastigt som muligt foranstaltes. I de syv Aar, der vare forløbne siden den første, havde Erfaringen viist mig mange For- bedringer, der vare at anbringe i Methoden, og nyere Opdagelser meget, som var at tilføie. Jeg har ikke troet mig det tilladt at und- drage mig fra det Arbeide, herved var nødvendigt, især da en 1 Fonden ad usus publicos. II. Bd. S. 227. 2 1. c. S. 225.