H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

DEN FYSISKE INSTRUMENTSAMLING XXXV til 2000 Rbd. er denne Ansættelse snarere for lav end for høj; at han dog kun søger om det yderst nødvendige, kan man se af et Brev til samme Mand af 24de August s. A. I Tidsrummet mellem de to Breve havde Ørsted nemlig af Rentekammeret uventet faaet et Gra- tiale af 1000 Rbd. for sin Deltagelse i en Undersøgelse af »Bornholms Mineralrige«, som havde taget et Par Maaneder i 1818 og 1819, og som hvert Aar resulterede i en Beretning1; han skriver da strax til Møsting, at han i Anledning af denne Indtægt kan nøjes med en Understøttelse af 1000 Rbd. Samtidig gentager han sin Anmodning om at faa den midlertidige aarlige Understøttelse forandret til en livsvarig. Endelig i Januar 1820 tilstaaes der ham 1000 Rbd. Sedler en Gang for alle »og at det ham af Fonden bevilligede Annuum af 500 Rbd. Sølv maa vedvare, indtil han erholder Tillæg fra Univer- sitetet og aftage i samme Forhold, som de 1800 Rbd. han faar fra dette, forøges.«2 Det samme Aar, 1820, der bragte ham denne økonomiske Let- telse, blev »det lykkeligste i hans videnskabelige Liv«3; Aaret bragte hans Opdagelse af Elektromagnetismen, og ogsaa andet lykkedes for ham; der har ogsaa en kort Tid vist sig den Mulighed for ham, at hans Opdagelse kunde medføre det Gode med et Slag at bringe ham helt ud over pekuniære Vanskeligheder og derved skaffe ham gode Forhold for videnskabeligt Arbejde. Hvori denne Mulighed bestod, vil fremgaa af følgende Brev, skrevet til Ikongen den 10/12 1821. Det har tillige Interesse ved at bekræfte, at hans Opdagelse strax vandt en Anerkendelse, som man senere fra enkelte Sider i nogen Grad søgte at berøve liam: »Deres Majestät har allernaadigst behaget mundtligt at tillade mig, at jeg allerunderdanigst turde forelægge Allerhøjstsamme de Grunde, hvorpaa jeg troer, kunne gjøre nogen Fordring paa den af det Franske Academie udsatte Præmie, af 60000 Franker, for en Opdagelse, der gjorde Epoche i Læren om Electriciteten og Galva- nismen. Jeg haaber, at jeg ikke vil synes at overtræde Beskeden- heden ved at oplyse min Opdagelses Vigtighed, da her lykkeligviis ikke er Spørgsmaal om Opdagerens Fortjeneste men kun om den fundne Sandheds Værdi. 1 Udg. III. Bd. S. 201, 249, 297. 2 Fonden ad usus publ. II. Bd. S. 303. 8 Koefods Konversationslexikon. Kbhvn. 1828. Supplementbind S. 536. H. C. Ørsted (Selv- biografi). E*