ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
DEN FYSISKE INSTRUMENTSAMLING XXXIX maatte ønskes iværksat«, da maa der indsendes Forslag derom gennem Konsistorium, hvis Betænkning da forventes. Det ovenomtalte Køkken blev da paa Ørsteds Initiativ indrettet til »chemisk Øvelses-Laboratorium« med Prædikat af »kongeligt«, og der blev anvist 1500 Rbd. aarligt i 3 Aar af Finanskassen til dets Drift. Ørsteds Elev W. C. Zeise blev — ligeledes paa dennes Initiativ — i 1820 antaget til at forestaa de kemiske Øvelser i Laboratoriet med en Gage af 600 Rbd. aarligt; Aaret efter udnævntes han til Prof, extraordinarius i Kemi ved Københavns Universitet. Ørsted har da Æren for at have foranlediget Kemiens Emancipation fra de andre Videnskaber, der doceredes ved Universitetet, og for at have foranlediget, at Professorernes Række i dette Fag begyndte med en saa udmærket Videnskabsmand, som Zeise viste sig at være. Lejemaalet med Snedkermester Pingel sluttedes paa 5 Aar, og henimod Udløbet af denne Periode var Lejligheden umaadelig for- falden. Ørsted blev da ved et Tilfælde i Stand til at bringe Sam- lingen under tryggere og bedre Forhold. Ved Professor Kalis Død blev der en Professorgaard ledig i Studiestræde, og Ørsted kunde optere denne, da ingen af de Professorer, der havde Optionsret forud for ham, ønskede at benytte sig heraf. Han bestemteda, at han vilde optere Gaarden, hvis Universitetet vilde flytte Instrument- samlingen og det kemiske Laboratorium til samme, hvilket dog vilde nødvendiggøre en Del Forandringer i Bygningen. Efter en Del indledende Forhandlinger om Sagen sendte han Universitetets Rektor en Skrivelse, hvori han meddelte, at et Overslag havde vist, at der vilde medgaa 2000 Rbd. i Sedler til Indretning af Laboratoriet og ca. 500 Rbd. til Forandringer i Hovedbygningen og skriver der- næst: »Hvad der kunde bestemme Universitetet til at bifalde denne Udgivt skulde ikke blot være den, i øvrigt vigtige Fordeel, at Be- styreren af Samlingen boer ved den, men tillige den aarlige Be- sparelse, som derved vindes. Jeg er nemlig villig til at modtage Samlingen i min nye Embedsbolig, uden al Godtgiørelse saalænge indtil Universitetet ved besparet Leje for Instrumentsamlingen har indvundet den paa Forandringen anvendte Capital og Renter og siden forlanger jeg ikkun i Stedet for Leje at Universitetet overtager Skatterne, og de til Bygningens Soliditet udfordrede Reparationer. Universitetet har hidindtil givet 450 Rdl. Sølv i Huusleje for Sam- lingen. Det Kongelige Øvelseslaboratorium som ogsaa nu her kunde henflyttes, har for nogle tilføjede Værelser betalt 100 Rdl. Sølv.