H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XL K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND Dette giør da 6871/2 Rd. aarligt i Sedler, hvoraf følger at Afbeta- lingen kunde skee i 4 Aar. Hvorved er dog at anmærke, at Øvel- seslaboratoriets Indtægter ikke ere bevilgede for bestandigt, men ikkun nyligen atter fornyede paa 2 Aar hvilken Fornyelse man dog vel, i Betragtning af Sagens Vigtighed, tør haabe fornyet. Imod mit Forslag kunde anføres at man maaskee snart vil være i Stand til at opbygge Studiegaarden med Tilbehør, og at Instru- mentsamlingen da der vil kunde finde sin Plads. Jeg svaier, at dersom dette ikke skeer inden 4 Aar, er alt Tabet indhentet, og den af mig beboede Professorgaard desuden saaledes forbedret, at lo Familier, en større og en mindre deri vil kunne finde Plads. Skulde det derimod vare længere før den store Universitetsbygning blev færdig; vilde Universitetet have øjensynlig Fordeel af Indretningen«.1 Med denne Skrivelse fulgte en Betænkning fra Qvæstor, der til- raadede at gaa ind paa Forslaget som økonomisk meget fordelagtigt for Universitetet. Ogsaa han overvejer, hvorvidt der er Udsigt til en ny Bygning for Universitetet, men mener, at den er ret fjærn; desuden er det sandsynligt, at Universitetsbygningen bliver min- dre, end man for nogle Aar siden paatænkte »saa at det vel ikke heller er vist, at den omtalte Leilighed for professor physices og Cabinettet vil kunne anbringes i samme, uden at derved den for- nødne Plads til mere nødvendige Indretninger kom til at mangle.« Man indser, hvor betydningsfuldt det var, at Ørsted var villig til at ofre noget for en Ting, der ansaas for at være af mere underordnet Betydning for Universitetet, men som ved dette Offer bragtes under saadanne Forhold, at den — som det senere skal vises — kunde danne det nødvendige Grundlag for den stærkt voxende naturvi- denskabelige Undervisning. Det uegennyttige i Ørsteds Forslag belyses gennem den sidste Bemærkning i »inspectorum Qvæsturæ« Betænkning: »Maa erindres, at der dog endnu med den foreslagne Indretning bliver en ny Be- kostning enten for Universitetet eller Hr. Professor Ørsted, da Om- bygningen af Udhuset2 maatte skee i Sommer, og det kan ei ventes, at sal. Etatsraad Katts Arvinger ville i Naadsensaaret tillade en saadan Disposition af Residentsen uden nogen Godtgjørelse«.3 Alt- saa _ Ørsted stiller Størstedelen af sin Professorgaard uden Veder- ’ Acta consistorii. Copicbog 1822—24. No. 1615. 17/2 1824. 2 Dette skulde indrettes til Laboratorium. 8 Acta consistorii. Copiebog 1822—24. No. 1616. 20/2 1824.