H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB
XLV
til Møder, hvor de oplæste deres videnskabelige Arbejder, af hvilke
en Del blev trykt i Selskabets Skrifter. Første Bind af disse —
væsentlig af historisk Indhold — udkom 1745 under Titel af:
»Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og
Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste i Aarene 1743—1744«;
indtil 1764 udkom der med nogenlunde regelmæssige Mellemrum
ni Bind af disse Skrifter, hvorefter Udgivelsen en Tid standsede.
Foruden denne Virksomhed paabegyndtes der i det første Tiaar af
Selskabets Liv to store Foretagender, der knyttedes til det, nemlig,
Fremstillingen af bedre Landkort for det danske Rige og Udgivelsen
af en dansk Ordbog.
Udnævnelsen af Medlemmer havde en tilfældig Karakter; nogle
anmodede om at blive det, andre indsendte Bidrag til Oplæsning
og udnævntes derefter, men i Almindelighed var det nødvendigt
for at blive Medlem, at man paa en eller anden Maade var anbefalet
til Præses eller Sekretæren. Præses spillede i det Hele en alt do-
minerende Rolle. Møderne afholdtes kun i hans Nærværelse; den
normale Mødetid var Kl. 6—7 om Mandagen i Vinterhalvaaret, men
hvis Præses havde Forfald, afholdtes de ikke. I hvert Møde for-
handledes først de løbende Forretninger, og derefter forelæste
Medlemmerne af deres Arbejder; da hele Mødetiden kun var en
Time, blev Tiden til Forelæsningen ofte kort, og hvis Præses skulde
til Hoffet og maatte forlade Selskabet før Kl. 7, hævedes Mødet.
Optegnelser af Sekretæren fra denne første Periode giver et mor-
somt Indblik i Selskabets Privatliv og viser de lange Ophold, der
ofte var mellem Møderne paa Grund af Præses Hofpligter og andre
Vanskeligheder. 1756 var der ingen Møder i Oktbr. og Novbr.
»fordi Hs. Exc. Gaard stod i Bygning«; 1761 holdtes der ikke som
sædvanligt et Sommermøde i Juli »fordi Præses brugte Brønden«.
Der er ogsaa Exempler paa, at der i Møderne intet kunde foretages,
fordi Medlemmer, hvis Nærværelse var nødvendig, udeblev; for Ex.
d. 3. Febr. 1755 »blev intet foretaget, efterdi Justitsraad Buchwald,
som havde lovet at møde og oplæse sine Betænkninger over de
islandske Relationer, glemte at møde«. Den 18de Jan. 1756 var
Forelæseren bedre undskyldt for Udeblivelse, da »intet blev oplæst
i Societetet, efterdi Professor Horrebows Kiæreste var kommen i
Barselseng, hvorfor han ei kunde være nærværende og oplæse sin
Piece«. Naar ingen i Møderne kunde eller vilde oplæse noget,
havde Secretairen i nogle Aar en Nødhjælp i en Rejsedagbog