ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB XLV til Møder, hvor de oplæste deres videnskabelige Arbejder, af hvilke en Del blev trykt i Selskabets Skrifter. Første Bind af disse — væsentlig af historisk Indhold — udkom 1745 under Titel af: »Skrifter, som udi det Kiøbenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere fremlagte og oplæste i Aarene 1743—1744«; indtil 1764 udkom der med nogenlunde regelmæssige Mellemrum ni Bind af disse Skrifter, hvorefter Udgivelsen en Tid standsede. Foruden denne Virksomhed paabegyndtes der i det første Tiaar af Selskabets Liv to store Foretagender, der knyttedes til det, nemlig, Fremstillingen af bedre Landkort for det danske Rige og Udgivelsen af en dansk Ordbog. Udnævnelsen af Medlemmer havde en tilfældig Karakter; nogle anmodede om at blive det, andre indsendte Bidrag til Oplæsning og udnævntes derefter, men i Almindelighed var det nødvendigt for at blive Medlem, at man paa en eller anden Maade var anbefalet til Præses eller Sekretæren. Præses spillede i det Hele en alt do- minerende Rolle. Møderne afholdtes kun i hans Nærværelse; den normale Mødetid var Kl. 6—7 om Mandagen i Vinterhalvaaret, men hvis Præses havde Forfald, afholdtes de ikke. I hvert Møde for- handledes først de løbende Forretninger, og derefter forelæste Medlemmerne af deres Arbejder; da hele Mødetiden kun var en Time, blev Tiden til Forelæsningen ofte kort, og hvis Præses skulde til Hoffet og maatte forlade Selskabet før Kl. 7, hævedes Mødet. Optegnelser af Sekretæren fra denne første Periode giver et mor- somt Indblik i Selskabets Privatliv og viser de lange Ophold, der ofte var mellem Møderne paa Grund af Præses Hofpligter og andre Vanskeligheder. 1756 var der ingen Møder i Oktbr. og Novbr. »fordi Hs. Exc. Gaard stod i Bygning«; 1761 holdtes der ikke som sædvanligt et Sommermøde i Juli »fordi Præses brugte Brønden«. Der er ogsaa Exempler paa, at der i Møderne intet kunde foretages, fordi Medlemmer, hvis Nærværelse var nødvendig, udeblev; for Ex. d. 3. Febr. 1755 »blev intet foretaget, efterdi Justitsraad Buchwald, som havde lovet at møde og oplæse sine Betænkninger over de islandske Relationer, glemte at møde«. Den 18de Jan. 1756 var Forelæseren bedre undskyldt for Udeblivelse, da »intet blev oplæst i Societetet, efterdi Professor Horrebows Kiæreste var kommen i Barselseng, hvorfor han ei kunde være nærværende og oplæse sin Piece«. Naar ingen i Møderne kunde eller vilde oplæse noget, havde Secretairen i nogle Aar en Nødhjælp i en Rejsedagbog