H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XLVI K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND »Islandica« fra en Rejse paa Island af to af Selskabets Stipendiater; fra 6te Febr. 1758 til 21de Jan. 1759 oplæstes intet andet end den islandske Rejse. Var der end saaledes Afbrydelser i Sammenkom- sterne og Oplæsningerne, fremkom dog som nævnt de trykte Rede- gørelser for Medlemmernes Arbejder nogenlunde regelmæssigt til 1764; i de følgende 15 Aar kom der kun tre Bind med ulige lange Mellemrum. — Man afholdt sig længe fra at oplage udenlandske Medlemmer; i 1750, da der var Tale om at optage to, var Præses imod det: »Hs. Excellence var af de Tanker ... at det var bedre, man fik membra, som baade vilde og kunde arbeide saaledes, at Societetet med dets aciis kunde sætte sig i god Credit og reputation bos Fremmede; man kunde da siden altid finde Middel til at con- tribuere til Societetets embellissement«.1 Den første Udlænding optoges 1755; det var Præsidenten for »Royal Society« i London, og det skete efter Anmodning af den danske Gesandt i England; endnu 1779, 37 Aar efter Selskabets Stiftelse, var de udenlandske Medlemmers Tal kun elleve. I December 1767 filt Selskabet et Tilbud fra Kongen, der fik den Betydning at fremme dets Forbindelse med Udlandet. Kongen skænkede Selskabet en Sum af 8000 Rdl. for at der af Renterne aarlig skulde udsættes 3 Præmier, hver paa 100 Rdl. »for tre af de bedste Afhandlinger, som maalle indkomme for visse af Selskabet udsøgte og i Forvejen offentlig foresatte Materier«. Den 16de Febr. 1768 afgjordes Sagen om disse Prisspørgsmaal og Maaden at of- fentliggøre dem, og derfor bærer Videnskabernes Selskabs Guld- medaille den Dag i Dag Christian d. Vildes Billede og Aarstallet 1768. Ved denne Foranstaltning blev Selskabets Navn kendt uden- for Landets Grænser, og en Del af Prisopgaverne besvaredes af udenlandske Videnskabsmænd. I Struensee-Perioden ophørte Selskabet næsten at fungere, men fra 1774 træder det atter i Virksomhed og faar de første egentlige, af Kongen givne og bekræftede Statuter. Indtil 1770 var da Selskabet med en enevældig Hofmand som Mellemled knyttet til Kongen, men fra 1774—76 at regne frigaves det og begyndte en selvstændig Tilværelse. Det fik Ret til selv at vælge sin Præses, fik en aarlig Sum til sine Udgifter, fik tildelt en Bolig med Brændsel paa »det kongelige Palæ«, vedtog selv Love for Valg af Medlemmer og andre Ting vedrørende Selskabets indre 1 Molbech: V. S. H. S.126 Anm.