H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

XLVIII K. MEYER: II. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND_ denne Konkurrence var dog de naturvidenskabelige Bidrag i Skrifterne langt talrigere end de historiske. Selv om Selskabets literære Virksomhed ikke var stor, var dets Anseelse i Hjemlandet øjensynlig stigende; da det i sig forenede de fleste af Landets dygtige Videnskabsmænd ogsaa i Fag, der havde Berøring med det praktiske Liv, blev det ofte raadspurgt i offentlige Sager. Som Exempel kan nævnes, at astronomiske Iagt- tagelser, ofte foretagne paa kongelig tilskyndelse og paa kongelig Bekostning, blev indsendte til Selskabets Bedømmelse, at General- toldkammeret ønskede en Udtalelse fra Selskabet om en særlig Maalestok til Udmaaling af Tønder og Fade til flydende Varer, samt at Admiralitetet ønskede og fik udførlig Betænkning over, hvor- ledes Søfolks Sundhed bedst kunde bevares paa de lange Rejser. Det er tillige et Vidnesbyrd om Selskabets voxende Anseelse, at dets Midler til Prisbelønninger forøgedes ved to Legater det Thotiske og det Classent. Disse Legaters Præmier skulde uddeles for Arbejder af Betydning for den praktiske og teoretiske Land- oekonomi, altsaa for Emner, der laa Videnskabernes Selskab fjer- nere ligesom en Del af dem, de offentlige Forespørgsler angik. Selskabet paatog sig dog at udsætte Prisopgaverne og bedømme Besvarelserne. Selskabet lod i denne Periode paabegynde regelmæssige me- teorologiske Iagttagelser paa Opfordring af et meteorologisk Aka- demi i Mannheim og efter dettes Metode. Selskabets Ordbog og Kortarbejder fortsattes, men begge Dele paa lidet heldig Maade; det første af disse Arbejder gik daarligt, fordi det manglede liyndige Ledere, det andet paa Grund af de uheldige og upraktiske Principper for Arbejdets Udførelse, som fra første Færd var indførte. Man beskæftigede mange, men daar- ligt betalte Folk; de maatte tage andet Arbejde for at existere, og Videnskabernes Selskabs Arbejder blev derved trukne i Langdrag og forsømte og derved tillige dyre. 1794—96 udarbejdedes nye Vedtægter for Selskabet, og dets Medlemmer deltes i Klasser efter beslægtede Fag. Vedtægterne indeholdt Bestemmelser om regelmæssige Møder, men de fulgtes ikke, og Medlemmerne kom ikke talrigt til Stede til de Møder, der holdtes, saa at baade den literære Side af Selskabets Virksomhed og Arbejdet i Møderne snarest var i Tilbagegang omkring Aar- hundredskiftet.