H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB XLIX Indenfor Perioden 1776—1800 skete der en Forskydning i Ka- rakteren af de Embedsstillinger, der var knyttede til Selskabet; Præses kom til at spille en mindre Rolle i Selskabets Arbejdsliv, og Sekretæren en større. Der maatte da naturligt ske en Forandring i Opfattelsen af, hvem der egnede sig til denne Post, og tillige maatte Selskabet lægge Vægt paa selv at vælge den Mand, paa hvem Hovedledelsen af Selskabet i Virkeligheden hvilede. Et saadant Valg gennemførtes i 1795, da P. C. Abildgaard blev Sekretær; Abild- gaard var Medlem af Selskabet fra 1775 og var forøvrigt Stifter og Leder af Veterinærskolen. Molbech siger om ham, at han »var ved sin opvakte Aand, sin mangesidige Lærdom og Dannelse, sine ved Reiser og Correspondence stiftede udenlandske Forbindelser, og den Agtelse og Anseelse, han besad i den lærde Verden i og udenfor Fædrelandet, fortrinlig vel skikket til en Post, der mere og mere fordrede disse Egenskaber«.1 Abildgaard døde efter faa Aars Forløb, og Astronomen Thomas Bugge blev i 1801 valgt til Selskabets Sekretær. Han havde i en lang Række af Aar staaet Selskabet nær, idet han foruden at være et ret virksomt Medlem havde haft Overopsyn med den geografiske Landmaaling og Kortvæsenet. Molbech skriver i Anledning al hans Valg, at han ligesom Abildgaard »var en udenlands som Mathema- tiker og Astronom vidt og fordeelagtigt bekiendt Videnskabsmand«,2 saa at Valget af ham til Sekretær »var baade venteligt og passende«. »En Dannelse, som den Bugge besad, gjorde ham fra flere Sider skikket til, baade at fungere i Selskabet og repræsentere det, som Sekretair«.8 Eftertiden har ikke godkendt Molbechs Dom om Bugges videnskabelige Kvalifikationer, og Kendsgerningerne — fremstil- lede af Molbech selv — viser, at han ikke som Selskabets Sekretær førte det ind i en Blomstringsperiode. I Anledning af Bugges Valg fremhæver Molbech gennem føl- gende Ord Sekretærens overordentlige Betydning for Selskabet: »Denne Embedsmands Sysler, Stilling og Forhold til Selskabet ere af en saadan Art, at det altid, naar han er en Mand af de Egenska- ber og Talenter, som denne Bestilling udkræver, meer eller mindre vil beroe paa hans Medvirkning, hvilken Retning Selskabets Virk- somhed vil tage, hvorledes dets aandelige Liv og Organisme vil trives og udvikle sig, og hvorledes overhovedet Selskabets ydre og 1 Molbech: V. S. H. S. 289. 2 1. c. S. 290. 31. c. S. 301. G