H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

L K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND indre Vilkaar ville forme sig under hans Embedsvirksomhed«. Aarene 1801—1815, Bugges Sekretariatstid, viser imidlertid som sagt ikke nogen Blomstring for Selskabet. Af Forandringerne i Selskabets Indretninger — Klasseinddelingen og Valglovene — som var gennemførte i 1796 — kunde man under en dygtig Se- kretærs Ledelse »have ventet sig flere og betydeligere Følger i det nye Aarhundrede . . . end der egentlig sporedes« siger Molbech.2 — Selskabets Skrifter skulde efter de nye Vedtægter udkomme med et Bind om Aaret, men man maatte indskrænke sig til at ud- give et — undertiden ganske tyndt — Bind hvert andet Aar fra 1801—1808, hvorefter Udgivelsen helt standsede, idet Beretningen om Arbejder fra Aarene 1809—1812 først udkom 1818 under Ørsteds Sekretariat. De sex Bind 1801—08 var ikke blot ret ringe i Kvantitet, men indeholdt adskilligt, hvis Kvalitet ikke var at rose. Fra 1807—1813 udgav Bugge aarligt en »Bekiendtgørelse« om Selskabets Virksomhed, men den indeholdt ingen videnskabelige Meddelelser af nogen Art. I Selskabets Skrifter for 1807—08 findes Ørsteds første større ex- perimentale Afhandling3 »Om Klangfigurerne«; lian havde indsendt den til Selskabet i Maj 1807, fik tilkendt Sølvmedaille for den i Foraaret 1808 og blev i November samme Aar Medlem af Selskabet. Selskabets anden Hovedvirksomhed, dets Møder, udøvede heller ikke nogen videnskabelig Tiltrækning paa dets Medlemmer: »Det var ligesom disse i hiin Periode ikke niere i Selskabet fandt det Støttepunkt, eller den Deeltagelse for videnskabelige Arbejder og Undersøgelser i den angivne Retning, som i det 18de Aarhundrede«,4 skriver Molbech om de Medlemmer, hvis Fag var» Historie, Archæolo- gie, Sprogkundskab, og dermed beslægtede Gienstande«. Han søger Aarsagen hertil for en stor Del i den overvejende Indflydelse og Anseelse, som de fysiske, kemiske og matematiske Videnskaber havde vundet i Selskabet, men at disse Fags Dyrkere ikke følte sig mere tilfredse, fremgaar af en senere skriftlig Ytring af Ørsted i en Kritik af Motbechs Historie: »Til de Grunde, som angives for, at Selskabet i Perioden 1800—1815 kun syntes at have liden Interesse for dets egne Medlemmer, troer jeg, at der bør føies een, som turde være den væsentligste, nemlig Mødernes kjedsommelige Overfyld- ning med smaa Forretninger, især ubetydelige Pengesager. De 1Molbech: V. S.H. S.302. 2 1. c. S. 302. a Udg.II.Bd. S. 11. 4 Molbech: V. S. H. S. 355.