ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
LIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND .. ■■«■■■■■lll—..,—.■. ■'.■■.■»■■■— mu ■■ ■l■l■■<ll I i II IH , ■ II II i !■■ . I— ■II II II ■ »■ ■ ■' —■■■HWI>»■M ■■ ■ !■ I »Naar Landets første videnskabelige Selskab«, vilde jeg have sagt, »opfordres til i nogen Sag at afsige en Dom er det ethvert Medlems Pligt, efter Evne at bidrage til, at denne vorder de Ind- sigter værdige, der i et saadant Selskab bør være foreenede. Uden Persons Anseelse maa man derfor fremsætte de Indvendinger man kunde have mod de til en saadan Dom giorte Forslag. I Følge denne Overbeviisning vover jeg da at fremsætte hvad jeg har at indvende mod Herr Etatsraad Bugges Beretning over den af Almstœd indsendte Farvejord. Jeg maa begynde med en i sig selv ubetydelig men dog maaske ey upassende Anmærkning, at det nemlig vilde være godt om Ud- trykket i Beretningen saaledes forandredes, at man kunde see at Almstædt ikke var den første som hos os havde fundet denne blaae Jord, paa det at ikke fremmede skulde troe, at vi saa lidet kiænde vort eget Land, eller Indfødte falde paa den Meening, at dette vel- bekiændte Factum havde undgaaet Selskabets Opmærksomhed. Dernæst maae jeg anmærke at Beretningen, som mig synes, alt for løseligen berører dette Punkt hvorom Oeconomie og Commerce- collegiet egentligen spørger, nemlig om Almstædts Farve ved che- misk Tilberedning kunde forædles til en brugbar Farve; hvorimod den udbreder sig vidtløftigt over denne Farvejords Brugbarhed i sin nuværende Tilstand. Det nægtende Svar som gives paa Colle- giets Spørgsmaal synes mig at burde belægges med Grunde. Det Udtryk at Berlinerblaat er Svovelsuurt Jern bundfældet med Blod- luud, vilde vel ethvert chemisk Medlem (: hvilken end hans Theorie er:) nødigt se brugt i Selskabets Navn. Det samme gjelder ogsaa om det seenere forekommende Udtryk: »endskiøndt delte Farve- material ikke er, og formodentligen ej kan forvandles til ægte Ber- linerblaa«. Her tør ingen Sagkyndig tale om Formodning, her er Vished. Man vil i ingen anden Betydning kunne forvandle den blaa Farvejord til Berlinerblaa end man kan forvandle Vitriol dertil. Oeconomie og Commerce Collegiet synes at forudsætte at den af Almstædt indsendte Farve ey uden Forædling var brugbar. Skulde Selskabet erklære det modsatte, saa burde derfor vel gives stærkere og mere udførte Beviser end i Beretningen er skeet. Om Farvens Skiønhed var det maaske bedst at Selskabet ingen Meening yttrede, da denne Gienstand henhører under Malerens Fag; men om dens Styrke og Varighed vilde derimod en vel overveyet Dom