H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
.. ■■«■■■■■lll—..,—.■. ■'.■■.■»■■■— mu ■■ ■l■l■■<ll I i II IH , ■ II II i !■■ . I— ■II II II ■ »■ ■ ■' —■■■HWI>»■M ■■ ■ !■ I
»Naar Landets første videnskabelige Selskab«, vilde jeg have
sagt, »opfordres til i nogen Sag at afsige en Dom er det ethvert
Medlems Pligt, efter Evne at bidrage til, at denne vorder de Ind-
sigter værdige, der i et saadant Selskab bør være foreenede. Uden
Persons Anseelse maa man derfor fremsætte de Indvendinger man
kunde have mod de til en saadan Dom giorte Forslag. I Følge
denne Overbeviisning vover jeg da at fremsætte hvad jeg har at
indvende mod Herr Etatsraad Bugges Beretning over den af
Almstœd indsendte Farvejord.
Jeg maa begynde med en i sig selv ubetydelig men dog maaske
ey upassende Anmærkning, at det nemlig vilde være godt om Ud-
trykket i Beretningen saaledes forandredes, at man kunde see at
Almstædt ikke var den første som hos os havde fundet denne blaae
Jord, paa det at ikke fremmede skulde troe, at vi saa lidet kiænde
vort eget Land, eller Indfødte falde paa den Meening, at dette vel-
bekiændte Factum havde undgaaet Selskabets Opmærksomhed.
Dernæst maae jeg anmærke at Beretningen, som mig synes, alt for
løseligen berører dette Punkt hvorom Oeconomie og Commerce-
collegiet egentligen spørger, nemlig om Almstædts Farve ved che-
misk Tilberedning kunde forædles til en brugbar Farve; hvorimod
den udbreder sig vidtløftigt over denne Farvejords Brugbarhed i
sin nuværende Tilstand. Det nægtende Svar som gives paa Colle-
giets Spørgsmaal synes mig at burde belægges med Grunde. Det
Udtryk at Berlinerblaat er Svovelsuurt Jern bundfældet med Blod-
luud, vilde vel ethvert chemisk Medlem (: hvilken end hans Theorie
er:) nødigt se brugt i Selskabets Navn. Det samme gjelder ogsaa
om det seenere forekommende Udtryk: »endskiøndt delte Farve-
material ikke er, og formodentligen ej kan forvandles til ægte Ber-
linerblaa«. Her tør ingen Sagkyndig tale om Formodning, her er
Vished. Man vil i ingen anden Betydning kunne forvandle den
blaa Farvejord til Berlinerblaa end man kan forvandle Vitriol dertil.
Oeconomie og Commerce Collegiet synes at forudsætte at den
af Almstædt indsendte Farve ey uden Forædling var brugbar.
Skulde Selskabet erklære det modsatte, saa burde derfor vel gives
stærkere og mere udførte Beviser end i Beretningen er skeet. Om
Farvens Skiønhed var det maaske bedst at Selskabet ingen Meening
yttrede, da denne Gienstand henhører under Malerens Fag; men
om dens Styrke og Varighed vilde derimod en vel overveyet Dom