H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB LIII Navn at undersøge en Gienstand, da maae den derved foranledigede Dom over samme paa ingen Maade bekiendtgiøres eller meddeeles som Selskabets førend dette i en Forsamling har prøvet og bi- faldet den«. Det kunde maaske synes at denne Lov var saa naturlig, at dens skrivtlige Affattelse vilde være overflødig. En mig ubeha- gelig Erfaring har imidlertid viist at Meeningerne herover kunne være deelte. Det bliver nødvendigt at fremsætte denne Sag som et Exempel blandt fleere muelige. En Fremmed, ved Navn Almstæd indsendte for et Par Aar siden til Hans Majestæt Kongen en Prøve af en blaa Jord, som han havde fundet i vore Moser, og meente heri at have opdaget et vigtigt Farvestof. Det Kongelige Landhuus- holdnings-Selskabs Kunstcommission hvorafjeg var Medlem under- søgte det, og fandt at det var en vel bekiendt Materie, men som ingen videre Opmærksomhed fortjente. Senere sendtes samme Farvejord af Oeconomie og Commercecollegiet til Magistraten, der udnævnte mig til en nye Commission, hvor den første Dom blev bekræftet. Nu sendte endeligen Oeconomie og Commercecollegiet denne Farve til Videnskabernes Selskab, hvor Herr Etatsraad Bugge tilbød sig at undersøge den, hvilket af Selskabet blev antaget. Da Herr Etatsraaden før Selskabets Aabning havde yttret fordeelagtigere Tanker over denne Materie end jeg troede at den fortjente, kan jeg ikke nægte, at jeg jo var begiærlig efter Resultatet af hans Under- søgelser, og meget ønskede, før Selskabet fældede sin endelige Dom at kunne anføre i dets Forsamling Grunden for min Mening. Imid- lertiid hørte jeg intet videre om denne Sag i Selskabets Møder, førend jeg overraskedes ved i Selskabets trykte Bekiendtgiørelse for det sidste Aar fra Juli 1810 til Juli 1811 at læse over Almstæds blaa Farve en temmelig Fordeelagtig Dom, der begynder med de Ord: »Selskabet finder«. Det maatte altsaa synes, for dem denne Sags tidligere Forhandlinger vare bekiendte, som om det Selskab hvis Medlem jeg selv har den Ære at være, havde forkastet min Dom og at jeg ikke med tilstrækkelige Grunde havde kundet for- svare den. At min Dom kun var underkiendt af en enkelt Mand, ikke af Selskabet vilde ingen letteligen giætte. Jeg haaber at man allerede seer at Talen her er om noget meer end en blot tilsidesat Formalitet. For endnu videre at godtgiøre dette være det mig tilladt her at fremsætte hvad jeg i vor Forsam- ling vilde have bemærket over den nu i Selskabets Navn trykte Beretning om den var kommet til mundtlig Forhandling.