H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
LVI K.MEYER: H.C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
renere blaa Farve fra de haarde og brunagtige Korn hvormed den
er blandet, saa er det naturligt at Farven bliver ureen og skiden
og at hverken den blaae eller brune Farve kan blive reen og god«.
Disse [Ord?] kunde synes en Forklaring over at andre ikke have
fundet Almstædts Farve saa reen som Herr Etatsraaden; og efter
hans mundtlige Yttring i sidste Forsamling viiste det sig at dette
virkeligen var'hans Mening. Havde jeg nu kundet høre Beretningen
førend den blev trykt, saa vilde jeg have sagt Herr Etatsraaden at
vi i hver af de to Commissioner hvor jeg var, har foruden den raa
Farveprøve ogsaa havt en som Almstædt udgav for renset og med
denne anstillede vi kun Forsøg. Havde Herr Etatsraaden i lide
faaet dette at vide vilde han sikkert ikke giort andres Opmærk-
somhed paa deres Forretninger mistænkelig, med sin Udladelse,
men hellere søgt Fejlen nogen anden Steds.
Da jeg nu engang er i Begreb med at giøre horslag, udbeder jeg
mig endnu Tilladelse til et Par. _ . ,
Det synes mig at Selskabets trykte aarlige Bekiendtgiørelser
indeholde et langt større Detail over dets Oeconomie end nødven-
digt eller endog passende kunde være. Hvad man betaler i Porto
af et Brev, hvad man giver A eller B i Forskud, hvorledes man
accorderer om Stikningen af en Kobberplade, al fortælle alt dette i
en Bekiendtgiørelse om Selskabets Forhandlinger, synes mig er
under dets Værdighed. Vilde man i dets Sted, som det franske In-
stitut, give en kort Udsigt over det man ved Afhandlinger og andre
Arbejder havde søgt at udrette for Videnskaberne eller Fædrelandet
saa kunne Selskabet derved ikke andet end vinde i Publicums
Agtelse Hvis Selskabets Secretair ey vilde paatage sig et saadant
Arbeide, kunne det jo fordeeles mellem 4 Medlemmer af Selskabets
forskiællige Klasser. . • c i i i ..
Endeligen inaae jeg endnu giøre et Forslag, der i Selskabets
sidste Forsamling yttredes, ogsaa til mit, nemlig vor aarlige Be-
kiendtgiørelse maatte forelægges Selskabet før den trykkes. —
Kjøbenhavn d. 6 Dec. 1811.
J. C. ØRSTED
Til det Kongel. Videnskabernes Selskab.«