H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB LVII De Reformforslag, som indeholdes i denne Skrivelse blev ikke realiserede i Bugges Sekretariatstid. Bugge var bleven gammel og svag, og der kom tillige pekuniært vanskelige Aar saavel for Landet som Helhed som for Videnskabernes Selskab i Særdeleshed, saa at alt blev ved det gamle. Protokollerne fra disse Aar bærer enkelte talende Vidnesbyrd om Dyrtid og Pengevanskeligheder; d. 12/111813 forhandles der om Belysningen ved Møderne i den kommende Vinter; der skulde bruges 10 Pd. Voxlys, men da de skal koste 44 Rdr. pr. Pd., spørges der, om Selskabet vil bruge Tællelys, der kan faas billigere — 20 Pd. for 8 Rdr. pr. Pd. — dog foretrækker Selskabet at bruge Voxlysene, men vil spare paa dem. Ved Mødet d. 2den December 1814 meddeles det, at der er De- ficit i Kassen, da de kgl. Obligationer, som Selskabet ejer, ingen Rente giver. Under disse Forhold standsede Bekendtgørelsernes Udgivelse, og en Ændring i deres Form var dermed opsat. Den 6te Januar 1815 nedlagde Bugge sine Hverv som Selskabets Sekretær og Kasserer, som han havde forenet fra 1810, og allerede d. 15de Januar døde han. Den 20de Januar 1815 valgtes da H. C. Ørsted til Selskabets Sekretær. I et Møde kort efter Bugges Død paatog Professor Olufsen sig at holde en Mindetale over ham; den kom aldrig. Ørsted skriver mange Aar efter om denne Sag: »Olufsen blev ofte mundtligt erindret herom af mig, men blev desto mere utilbøielig til en saa- dan Lovtale, jo mere han tænkte derover; dog frasagde han sig aldrig dette Hverv. Jeg tilstaaer oprigtig, at jeg aldrig kunde have paataget mig dette, da den Ros, jeg med Overbeviisning kunde have givet Bugge, let vilde synes Mængden for karrigt tilmaalt, hvilket ikke kunde være mig ligegyldigt, da det var bekjendt, at han i mangfoldige Aar havde viist sig fjendtlig imod mig«.1 Molbech bebrejder i sin Historie Selskabet, at Mindetalen ikke blev holdt: »I Videnskabernes Selskab, hvor han i et halvt Aarhundrede havde arbeidet, virket, handlet og gavnet ved Raad og Daad, fandt der- imod hans Minde ingen Talsmand, hans Levnets Træk ingen Op- tegner, hans Fortienester end ikke den ringeste skiønsomme Erin- dring«.2 Molbech glemmer, at hans egen Skildring af Selskabets Forhold under Bugges Sekretariat giver Materiale til Forstaaelse af den Stemning, der var Skyld i Undladelsen. 1 V. S. A. 1843. »Antegnelser« S. 9. 2 Molbech: V. S. H. S. 431.