H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB _______LXI Han nævner dernæst ca. 50 betydningsfulde Arbejder, som er fremkomne i Oversigterne 1815—43. Af det store Arbejde, han personlig har nedlagt i Oversigternes Udarbejdelse, forstaar man ogsaa den Vægt, han tillægger dem; desværre maa man sige, at vort Sprogs ringe Udbredelse og den totale Mangel paa Register for alle Aargangene til 1842 har for- mindsket deres Betydning udenfor Selskabets Kreds; en Del af dem blev dog refererede i udenlandske Tidsskrifter, hvorved de bidrog til at fremme Selskabets »Vexelvirkning med Verden«, som Hen- sigten med dem var. Da Ørsted tiltraadte Sekretariatet i 1815, havde Udgivelsen af Selskabets Skrifter været standset fra 1808 og skulde nu atter sættes i Gang; man ser da ogsaa i Arkivet, at Ørsted allerede i Decbr. 1815 indkalder Arbejder til Skrifterne saavelsom til Oversigterne. Først 1818 var det lykkedes at samle Materiale til et Bind, der kom til at indeholde Afhandlinger fra Perioden 1809—12, og som sluttede Skrifternes tredje Række, der var begyndt med Bugges Sekretariat. Derefter deltes Skrifterne i en phil.-hist. Række og en mat.-naturv. og udkom med Betegnelsen 4de Række fra 1823 at regne. Begrun- delsen for at dele Skrifterne i to Rækker er karakteristisk for Ørsteds Bestræbelse for at udbrede Kendskab til og Interesse for Selskabets Publikationer; den findes i et »Omgangsbrev«,1 som forberedte et Møde i Selskabet i April 1820 om denne Sag: »De Grunde der skulde bestemme Selskabet til at begynde en nye Række i Udgivelsen af sine Skrifter synes især at være, at Samlingen er saa kostbar at den ikkun kan kjøbes af meget faa Videnskabsvenner, og at man ved en forandret Indretning kunde haabe at bringe Selskabets Skrifter i flere Hænder. Jeg troer at det vilde være raadeligt, da Selskabet opoffrer næsten den hele Sum, som Udgaven af dets Skrifter koster, da at træffe den For- andring, at man solgte Skrifterne for en meget ringe Priis, 1. Ex. 4 eller 6 Skilling for Arket, men da ikke bortgive Exemplarer, uden til fremmede lærde Selskaber og til Folk der havde fortjent et Vel- villies- eller Agtelsesbeviis af Selskabet, og, det forstaaer sig, til Selskabets Medlemmer. Naar hertil kom, at ingen behøvede at be- tale Afhandlinger med, der hørte til et fra hans ganske forskelligt Fag, kunde maaske Videnskabernes Selskabs Skrifter, som de burde, komme i enhver Dansk Bogelskers Samling, og stifte den 1 V. S. A. 1820. No. 2470.