H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

LXII K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND mere udbredte Nytte de burde. Hvorledes man kunde gjøre Skrif- terne mere almeengavnlige, uden at betage dem deres videnska- belige Værd, men ved meget mere at forøge dette, og hvorledes man kunde træffe Indretninger, der sikkrede Skrifternes uafbrudte Ud- gave, skal jeg tage mig den Frihed i Mødet nærmere at udvikle. H. C. ØRSTED« Ørsteds Vurdering af 3die og 4de Rækkes Skrifter kom frem i »Antegnelser« i 1843; den kaster ikke blot Lys ovei det bedømte, men ogsaa over Bedømmeren; den antyder saaledes, at lians Ung- domsideal om Enhed i Videnskab er bevaret: »I de første 6 Bd. af vore Skrifter for nærværende Aarhundrede, som udgjør den 3die Samling deraf, seer man især den praktiske Side af denne Retning1 og finder mange Afhandlinger, som ikke ret have hjemme i et Videnskabernes Selskab, fordi det Praktiske deri kun bestaaer i lette Anvendelser af Videnskaben, som ikke ud- mærke sig ved eiendommelige Tanker. I den fjerde Samling linder man en ganske anden Character.......Det mangler ikke paa, at mange af dem indeholde Spiren til betydelig praktiske Anvendel- ser; men den videnskabelige Character er umiskjendelig den her- skende. Det forekommer mig ogsaa, at den philosophiske og hi- storiske Afdeling af denne Samling har en mere gjennemgribende videnskabelig Character end de tilsvarende Bestanddele af den ældre Samling, som iøvrigt indeholdt adskillige Bidrag af megen videnskabelig Værdie. Det forekommer mig ogsaa, at man i den senere Periode har hyppigere Exempter paa, at den ene Videnskab byder den anden Haanden end før«.2 En af de største Opgaver, Sekretæren havde at løse var den at gøre Møderne interessante og af videnskabelig Betydning. Denne Opgave havde baade en negativ og en positiv Side; den negative bestod i at befri Møderne fra en hel Del af det Arbejdsstof, som i den foregaaende Periode havde gjort dem kedelige og trættende. Et væsentligt Skridt i denne Retning var — som tidligere berørt — bleven gjort ved Nedsættelsen af den faste Kommission for Land- maalingen, et andet væsentligt Skridt i samme Retning var en Be- stemmelse om, at de økonomiske Sager ikke skulde drøftes i de almindelige Møder, men henlægges til to aarlige Dage, hvor der foreloges Valg — en Beslutning, som dog ikke altid kunde over- 1 [den mat. naturv.] 2 V. S. A. 1843 »Antegnelser«. S. 15.