H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB LXIII holdes, men som dog bidrog til i nogen Grad at befri de alminde- lige Møder for Forretningsdiskussioner. Dernæst kom den mere positive Opgave at fremskaffe Bidrag fra Medlemmerne. Af Paa- tegninger paa en Skrivelse fra Ørsted til disse i Efteraaret 1815 om, hvilke Meddelelser de vil give i Selskabet i den kommende Vinter, ses det, at kun 7 lover saadanne. Sekretæren gør personligt, hvad han kan. Fra 1815 beviser Protokollerne Rigtigheden af en An- mærkning i Videnskabernes Selskabs Historie i Afsnittet om Tids- rummet 1815—42: »Det kan saaledes bemærkes, at fornemmelig Selskabets Secretair, allerede fra tidligere Aar i denne Periode, og indtil nærværende Tid, har foredraget en stor Mængde videnska- belige Bemærkninger og kortere Meddelelser, som ikke tryktes i Skrifterne, og hvis Bestemmelse især har været, at et Møde, i Man- gel af andre oplæste Bidrag eller Afhandlinger, ikke skulde gaae forbi uden videnskabelige Meddelelser«.1 Man forstaar, hvilket stort Arbejde Ørsted har ofret Videnskabernes Selskab foruden at opfylde sine Embedspligter som dets Sekretær: Til hvert Møde har han været forberedt paa at give en eller anden videnskabelig Meddelelse, og i hvert aarligt Nummer af Oversigterne findes der altid en eller flere selvstændige Meddelelser fra hans Haand. Skulde Selskabets Anseelse bringes til den Højde, som Ørsted ønskede det, maatte Medlemsvalget være et saadant, at det i viden- skabelig Henseende blev en Ære at tilhøre det. Man maatte bort fra ved Valgene, at »see saameget paa borgerlig Anseelse, som ofte forhen, men fornemmelig paa Dygtighed til at fremme Selskabets Øjemeder«.2 I Decbr. 1815 valgte Selskabet en Kommission til at revidere dets Vedtægter og dermed dets Valglove. Kommissionen glemte sit Hverv, og alt blev ved det gamle; at Selskabets Sekretær var stærkt interesseret i Foretagendet, kan ses af, at han udarbej- dede et fuldstændigt Forslag til nye Vedtægter, som blev henlagt i Arkivet, men som ikke kom til Behandling i Selskabet. Paa Grund- lag af de gamle Valglove var det da ogsaa muligt at sørge for Til- gang til Selskabet af dygtige Folk, saavel inden- som udenlandske Medlemmer. Arkivet bærer Vidnesbyrd om, at Ørsted med ud- førlig Motivering i de enkelte Tilfælde — har foranlediget mange ansete og dygtige Medlemmers Optagelse. Af udenlandske kan nævnes: Berzelius, van Mons, Hansteen, Poisson, Faraday, Mit- 1 Molbech: V. S. H. S. 457. Anm. 365. * V. S. A. 1843 »Antegnelser«. S. 16.