H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKABERNES SELSKAB LXV førte til Vedtagelse af nye Vedtægter et Par Aar senere. Man ser, hvorledes hans Blik er aabent for Misbrug og fuldt af Interesse for alt, hvad der kan styrke Selskabets Ære og fremme dets Nytte: »Ifølge de nugjældende Vedtægter har den, som er eenstemmigt antaget i Classen kun simpel Pluralitet nødig i Selskabet. Det skeer ofte, at Classemøderne ere meget svagt besøgte, undertiden har der kun været to eller tre til Stede, Eenstemmigheden iblandt saa Faa har kun lidt at betyde. Paa den anden Side faaer een Stemme her undertiden for meget at betyde. Man har havt Exempler paa Folk, som næsten gav Enhver Nei, som de ikke selv havde foreslaaet. Jeg troer, at dette alt kunde forbedres, naar man fastsatte, at Stem- merne saavel de bekræftende som de benegtende skulde regnes dobbelt, saa at f. Ex. 7 Ja og 1 Nei i Classen skulde have samme Virkning som 14 Ja og 2 Nei i Selskabsmødet. Enhver som inter- esserte sig for eller mod et Valg vilde da stræbe at komme til Classemødet. Ved denne nye Bestemmelse vilde vel hver Classe tabe noget af sin Indflydelse, dog vilde den beholde nok tilbage; og hvad Classens Medlemmer tabte som saadanne, vilde de vinde som Medlemmer af hele Selskabet. Jeg troer at det vilde være meget nyttigt at fastsætte et bestemt Tal for de udenlandske Medlemmer. Der gaves en Tid, hvor ad- skillige af vore ordentlige Medlemmer havde den Vane at foreslaae deres Venner og Correspondenter, selv naar disse havde en ringe Betydning i den lærde Verden. Jeg tilstaaer at denne Misbrug ikke finder Sted nu; men den kunde indtræde igjen. Naar man fastsæt- ter et bestemt Antal, kunde mange agtede fremmede Lærde bringes i Forslag til hver ledig Plads, og den meest udmærkede eller den Selskabets videnskabelige Øiemeder vigtigste vælges. Classen maatte da hvergang give Selskabet en formelig Betænkning over de Mænd, som fortrinligt kunde komme i Betragtning. Ikke alle de, som havde været nævnte i Classen, behøvede at anføres i Be- tænkningen, men kun de som Classen holder for de vigtigste. Da vore indenlandske Videnskabsmænds Antal ikke er meget stort, troer jeg man helst maa vedblive, som hidindtil at vælge Enhver, som man troer kan gjøre Selskabet Ære og Nytte. Kjøbenhaun d. 12 Januar 1837. H. C. ØRSTED«1 1 V. S. A. Novbr. 1837—Novbr. 1838. »Til Forhandlingerne om Selskabets Love«. I