ForsideBøgerH. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. Ørsted

Forfatter: Kirstine Meyer

År: 1920

Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn

Sted: København

Sider: 163

UDK: 92

Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
T XVI K MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND__ LAY------------------------------------------------------------ -— -“ -- -- Følgende Kladde skrevet med Ørsteds Haand findes samme Steds og uddyber Spørgsmaalet om Antallet af uden- og inden- landske Medlemmer: . »Antallet af udenlandske Medlemmer bør ikke rette sig etter vor Nations Størrelse, men efter Vigtigheden af vort Selskabs For- maal Dette er saa stort som noget Videnskabernes Selskab kan have det; thi alle Grene af Videnskab og Lærdom henhøre dertil. Antallet af udenlandske Medlemmer bør derfor rette sig efter Antallet af de udmærkede Videnskabsdyrkere, hvorimellem vi kunne gjøre Valg. , . Der burde ikke let gives noget oplyst Land, hvori Selskabet ikke havde nogle Medlemmer, og for saa vidt muligt for hver Glasse. I Lande som Frankrig og England maatte man have et ikke for lille Antal, dog som det forstaaer sig, uden at fortalde til den Yder- lighed at have for mange. Paa forskellige Steder i Tyskland maatte man have Medlemmer. Det Londoner Vid. Selskab har 50 udenlandske Medlemmer. Men dette Selskabs Formaal svarer til vor physiske og mathema- tiske Classes. At sætte et bestemt Tal for de indenlandske Medlemmer synes betænkeligt. Selskabets største Ære er at berige Videnskaberne med vigtige Arbeider. Da vort Folk er lidet, bør vi stræbe at ind- drage alle udmærkede Dygtigheder i vor Kreds, saa snart det no- genlunde kan være passende. Sætter vi et lal, vil dette letteligen til een Tid være for stort, og forføre os til at vælge Mænd, som ikke have al den ønskelige Dygtighed; til en anden Tid forlidet, og ud- sætte os for den Skam at der ere mange dygtigere Mænd uden ior vort Samfund end et anseeligt Antal af dem vi have hos os. . Man kan vel sige at man ikke behøver at udfylde det satte Maximums-Tal, uden naar dertil er Anledning; men jeg tioei ikke at dette vil holde sig i Praxis. Man faaer da let ved Valg en stor Deel Mænd af middelmaadig Dygtighed, om ogsaa ellers agtværdige. Da nu 'desuden mange ældre ikke fortsætte deres videnskabelige Udvikling, vil Selskabet komme til at søge sin Ære i noget andet end sine Medlemmers videnskabelige Dygtighed.« I de nye Vedtægter, som efter dette Forslag indførtes fra 1839, tilføjedes der yderligere Sikkerhedsbestemmelser for at opnaa, at kun betydelige udenlandske Videnskabsmænd kunde blive Med- 1 V. S. A. 1815. No. 1848—51.