H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

LXX K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND er, skriver Ørsted, at to af Europas berømteste Matematikere arbejde paa denne Opgaves Besvarelse, og han anbefaler at følge Schuma- chers Forslag, da Selskabet saa sjeldent faar Svar paa sine mate- matiske Opgaver, og en saadan Prisopgaves Belønning altid gjør et Selskab Ære. Saavidt det kan ses, er der ikke indkommen nogen Besvarelse, og i det Hele er det ikke ofte, at saadanne, om de end kommer, kendes værdige til Prisen. Det ses da ogsaa af et Cirku- lære til Medlemmerne fra Ørsted i 1837, at han er skeptisk overfor Prisopgavernes Betydning. Cirkulæret foreslaaer en Omlægning af Tidspunktet for deres Fremsættelse, men tilføjer følgende Betragt- ning: »Jeg tilstaaer at der lod sig sige meget imod den Skik at udsætte Præmier, da det er yderst sjeldent at man derved fremkalder noget godt Skrift. I vore Tider, da den videnskabelige Meddelelse gaaer saa rask, vil sjeldent Nogen gjemme sine nye Tanker eller Under- søgelser i saa lang Tid, som Concurrentsen medfører, og dertil endnu udsætte sig for ei at vinde Præmien. Denne er desuden sjeldent saa stor, at den kunde lokke som Belønning, og medfører heller ikke let saa megen Ære, at denne kan friste. Med alt dette vover jeg dog ikke at foreslaae Selskabet at afskaffe sine Præmier. Men det vilde være meget ønskeligt, at Medlemmerne fra Tid til anden meddeelte Selskabet Bemærkninger over videnskabelige Savn, og Priisopgaver som vare ønskelige. Man kunde da i sin Tid vælge de tjenlige«.1 Foruden de egentlige Prisopgaver havde Selskabet i 1792 paata- get sig for et af General-Major Classen stiftet Legat at udsætte aarlige Præmier for Afhandlinger af landøkonomisk Natur. Naar der ikke indkom Afhandlinger til Besvarelse af de stillede Prisspørgsmaal, eller de indkomne Besvarelser ikke var tilfredsstillende, inddrog Selskabet den Sum, der var udsat som Præmie, idet den testamen- tariske Bestemmelse udsagde, at der til Videnskabernes Selskab »aarligen udbetales af Fideicommissets Fond 200 Rdr. til to Præ- miers Udsættelse«. Mod denne Fremgangsmaade rejstes der nu pludselig i 1828 en kraftig Protest fra Direktionen for det Classenske Fideicommis, der kun vilde udbetale Pengene, naar Præmien blev uddelt. Der udviklede sig heraf en ret skarp Strid, som afsluttedes i 1834 med et Brev, som Ørsted havde gjort Udkast til og forelagt * Forslag om Circulaire til samtlige Medlemmer af Videnskabernes Selskabs historiske Classe. V. S. Å. 1837—38. No. 4616.