H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund

H. C. ØRSTED OG VIDENSKA BERNES SELSKAB LXXI Selskabet. Det viser, hvor skarpt og myndigt han kunde optræde, naar han mente, at berettigede Interesser krænkedes, og hans klare, logiske og kraftige Redegørelse bragte da ogsaa Sejren hjem for Selskabet. Skrivelsen lyder: »Af Directionens meget ærede Skrivelse af 2den og 4de d. M. sees, at den troer endnu at burde gjøre sine under 28 April 1828 til det kgl. Vid. Selskab gjorte Fordringer gjeldende, ja endog at udvide dem. Selskabet troede ved sin Skrivelse af 10 Juli 1828, at have besvaret disse Fordringer med indlysende Grunde. Det troede derhos saavel ved denne Skrivelse som ved dets Svar paa Directionens Skrivelse af 7 Febr. 1829, at have viist sin Beredvil- lighed til at føie ethvert billigt Ønske fra Directionens Side an- gaaende Legatets Anvendelse. Idet at Selskabet vedbliver at henholde sig til sine ved ingen Modgrunde angrebne, end mindre svækkede Beviser, vil man dog ikke undlade paany at henvende den ærede Directions Opmærk- somhed paa de vigtige Grunde der tale for, at den nu omtvistede Artikel i det Glassenske Testamente maa forklares saaledes som der har været antaget lige fra Begyndelsen, indtil 1828. Frem for alt bør det bemærkes, at Testamentets klare Ord ere: »Til Videnskabernes Selskab udbetales aarlig 200 Rdl til tvende Præmiers Udsættelse« o. s. v. Det er saa bekjendt at ikke alle Præmier vindes, at det var saa let at affatte Bestemmelsen med Hensyn herpaa, at man ikke kan forudsætte at den ligesaa erfarne og kloge som kyndige Stifter skulde have nedskrevet den saaledes, som den er, af Mangel paa Overlæg. Det er heller ikke vanskeligt at udfinde hvorledes han har betragtet Sagen. Han viste sig stedse som en oplyst Ven af Videnskaberne. Han kan umuligt have tænkt at ville giøre Viden- skabernes Selskab blot til en Fuldmægtig, der skulde besørge oekonomiske Præmier udsatte; - thi da havde intet været naturligere end at lægge denne Gjenstand under Fideicommissets almindelige Direction, som kunde tilkalde Sagkyndige — men han har indseet Nytten af at Videnskabernes Selskab havde en Anledning mere til at henvende sin Opmærksomhed paa det Praktiske. Det var ham ikke ubekjendt, at herved ofte kan kastes et uventet Lys fra Viden- skaberne paa Landhuusholdning og Næringsbrug, og atter fra disse paa hine. Den som har Øie for Videnskaberne og deres Historie veed Betydningen heraf; og at bidrage sit til at formere Midlerne