H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XCIV K. MEYER: H. C. ØRSTEDS ARBEJDSLIV I DET DANSKE SAMFUND
at se nøjere paa dets Stiftelse og første Udviklingsaar, da der lægges
Synspunkter for Dagen og paabegyndes Virksomheder, som i de
følgende 100 Aar bringes til fuld Blomstring.
Den Folkeopdragelse, Ørsted tilstræbte, vilde han hovedsagelig
naa gennem Forelæsninger, der i letfattelig Form skulde udbrede
Kundskab om de almindelige Naturlove og vise deres Sammen-
hæng med og Betydning for en Række af de vigtigste borgerlige
Erhverv saavelsom for det daglige Liv. Herigennem mente han at
naa to Ting, dels at fremme Naturvidenskabens tekniske Anven-
delser, der ogsaa skulde finde direkte Støtte i det nye Selskab, og
dels at højne det almindelige Dannelsesniveau, idet Tilegnelse af
naturvidenskabelig Viden maatte give Aandslivet nye Forestillinger
og fremme Evnen til selvstændig Tænkning.
Naar man nærmere ser, hvorledes han tænkte sig at naa de
store Maal, mindes man uvilkaarligt, at Hauch siger om ham, at
han var i Besiddelse af, hvad man kunde kalde en høj Grad af
»aandelig Uskyldighed«, idet han uvilkaarligt forudsatte at andre
»var drevne af den samme Interesse for Videnskaben, af den samme
alvorlige Stræben efter Sandhed, af den samme Retfærdighedsiver
og fornuftige Conseqvens som han selv«; han forudsatte, at den,
der ved, hvorledes man skal handle klogt og rigtigt, ogsaa vil
gøre det.
Saavel Begrundelse for det nye Selskabs Dannelse som Rede-
gørelse for dets Maal og Midler finder man i følgende:
INDBYDELSE
»Den uberegnelige Indflydelse, den experimentale Naturviden-
skab har paa et Lands Velfærd, har aldrig været saa almindeligen
følt, som den formedelst Sagens Vigtighed fortiente. Der gives laa
Grene af Konstflid, Huusholdning eller Agerbrug, hvori den ikke
er af nogen Indflydelse, og mange hvori den er af den yderste Vig-
tighed. Det er naturligt at den Videnskab, som giør os bekiendt
med Grunden til enhver Maskines Indretning, som viser os Vandets,
Luftens og Ildens Natur og Virkemaade, som fremstiller os i ord-
nede Rækker Metaller, Jordarter, Syrer og Salte, som lærer os at
uddrage de brugbareste Bestanddele af Dyr- og Planterigets Frem-
bringelser, maa være til nogen Nytte for Enhver, som begriber dens
Lærdomme. Men de følgerigeste af disse Lærdomme er det lettere