H. C. Ørsteds Arbejdsliv I Det Danske Samfund
Forfatter: Kirstine Meyer
År: 1920
Forlag: Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. I Kommission Hos Fred. Høst & Søn
Sted: København
Sider: 163
UDK: 92
Særtryk af H. C. Ørsted: Naturvidenskabelige. Skrifter III.BD
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________H- G-ØRSTED OG SELSKABET FOR NA TURLÆRENS UDBREDELSE XCV
at fatte, end de Fleste forestille sig. Naar Sætningerne ikkun ud-
trykkes i deres naturlige Simpelhed og oplyses ved Forsøg, ud-
fordres hertil ikke saa meget en stor Samling af Forkundskaber,
som meget mere sund Dømmekraft og Opmærksomhed. Den, som
har faaet et tydeligt Begreb om de fornemste Naturlove, vil i Livet
finde talrige Opfordringer til at giøre Anvendelser deraf, og vil der-
for ofte have den store Fordeel at handle efter Indsigt, hvor Andre
maae overlade dem til en blind Vane.
Det er mig ikke ubekiendt at Mange, forledede ved de hyppige
Misbrug, der have været giorte af det man kalder Theorie, tænke
at Videnskab snarere er skadelig end gavnlig i Udøvelsen. Men
dersom man vilde forkaste Alt hvad der er betydelige Misbrug
underkastet, da vilde ingen stor eller vigtig Ting i Verden bestaae;
thi i samme Grad som en Ting er vigtig maa dens Misbrug være
farlig. Sund Fornuft siger os, at det ikke i sig selv kan være skade-
men at det derimod maa være gavnligt, at vide Grundene til
det man foretager sig. Giennem en uoverseelig Række af Menneske-
aldere have Verdens erfarne og indsigtsfulde Mænd, ved mundtlig
Lærdom og ved Skrifter meddeelt deres Erfaringer og Tanker, fra
de ældre til de nyere Tider. Ved Videnskaben føres vi ind i disse
Mænds Selskab; den siger os Meningen af deres Tale, og fremstiller
os deres Lærdomme og Erfaringer under faa og fattelige Syns-
punkter, saa at vor Forstand let begriber og vor Hukommelse let
glemmer dem. Den som ikke vil troe, at de gode Følger af Viden-
skabens sande Brug langt overveier de skadelige af dens Misbrug,
han maa forestille sig, at det er bedre at vide en Ting slet end godt,
og at det er fordeelagtigere at være uvidende om det, som Verdens
meest oplyste Mænd have sagt os, end at have Kundskab derom.
Hvad Misbrugen af Videnskaben angaaer, da kan den vist ikke
ganske forebygges; men vi ere nu, efter saa lang Erfaring, i Stand
til at give Regler, hvorefter man lettere vil undgaae den: hvortil
endnu kommer, at Misbrugen forholdsviis vorder mindre, hvor
Antallet af de Kyndige er større, i det nemlig den ene, endog ufor-
mærkt, vorder den andens Raadgiver og Lærer.
I de meest oplyste Lande, stiger alt mere og mere Overbeviis-
ningen om den experimentale Naturvidenskabs store Indflydelse
paa Nationalvelstanden. I det Land, der i Konstflid og Agerdyrk-
ning oveigaaer alle andre, har man derfor i de sidste 10 Aar
med en udmærket Iver stiftet Indretninger til denne Videnskabs