Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

81 ninger, Knæk, Forgreninger o. s. v.) frembyde Hindrin- ger for Gassens frie Passage. De skal tillige være saa korte som muligt, for at Gasblandingen ikke ved den uundgaaelige Afkøling skal fortætte en Del af den for- dampede Benzin. Som vi allerede har sagt det, vil Benzin- el r a a b e r, som suges ind med i Motoren, slaa sig ned paa Cylindervæggen og forbrænde til Kul. Af denne, Grund er den største Del af Sugeledningerne ved de. nyere Motorkonstruktioner støbt ind i Cylinderblokken, saa at man kan nøjes med et ganske kort Tillednings- rør fra Karburatoren. Hvad der er sagt om Sugeledningernes regulære Tvær- snit og Form, gælder ogsaa om Udblæsningsle d- Fig. 62. „Ford“-Lyddæmper. A = Indgang; B — Ekspansionsrum; C = forreste Stuts; D = inderste Rør; E = mellemste Rør; F — yderste Rør; G = Asbestbeklædning; ÆT—Gassen passerer rundt omkring Ekspansionsrummet; <7 = bageste Stuts; K — Udgang. n i n g e r n e; thi, naar Udblæsningsgassen forlader Mo- toren, har den endnu et Overtryk paa å 2 Atmo- sfærer, og det gælder da om, at den ikke ved Modstand i Udblæsningsledningerne faar Lejlighed til at øve Mod- tryk mod Udblæsningen fra den næste Cylinder. Deri- mod spiller Længden af disse Ledninger ingen Rolle, idet man jo netop ønsker at føre den varme og tildels ildelugtende brændte Gas saa langt bort fra Vognen som muligt. Slipper man den brændte Gas direkte ud i Luften, udvider den sig under et skarpt Knald omtrent som et Pistolskud. Da denne Støj baade er ubehagelig og kan virke skræmmende paa forbipasserende Dyr, leder man Udblæsningsgassen gennem en Lyddæmper, inden den kommer ud i Luften. Fig. 62 viser et Snit gennem Lyddæmperen paa For d-Vognen. Gassen træder ind gennem A og udvider sig straks i det forholdsvis vide Automobilet og dets Behandling. 6