Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
84 benytte et Induktionsapparat, hvori Batteristrømmen »transformeres». I Automobilismens første Dage gik man da ogsaa denne Vej, og det lykkedes efterhaanden at konstruere »Induktionsruller« med Wagnerhammer eller »Tremblør«, som den kaldtes, der fungerede ret upaa- klageligt ved de dengang næsten udelukkende enkelt- cylindrede Motorer, man anvendte. Men da det først blev Skik at give Motoren flere Cylindre, og navnlig da man kom op paa de firecylindrede Motorer, blev Induk- tionsapparaterne for komplicerede og deres Funktion ikke paalidelig nok, og der kom en Periode, da Mang- lerne ved Tændingsapparaterne var en alvorlig Hindring for Automobilismens videre Udvikling. Da fandt man paa at vælge en anden Strømkilde, nemlig den dynamo-elektriske Maskine eller »Magnet- apparatet«, som det nu hedder i det specielle Motor- sprog. Magnetapparatet er i Virkeligheden en Gengivelse en miniature af de store elektriske Maskiner, som frem- bringer Elektriciteten paa Elektricitetsværkerne, og det er konstrueret efter ganske det samme Grundprincip, nemlig, at der frembringes elektrisk Strøm, naar man bevæger en Kobberledning i et magnetisk Felt. For rigtig at forstaa Magnetapparatets Virkemaade er det nødvendigt at være ganske fortrolig med dette Grund- princip, og vi skal derfor i korte Træk genopfriske Lo- vene for Magnetismens og Elektricitetens gensidige Paa- virkninger. . Om Magnetisme ved vi, at det er en Naturkraft, som findes ved visse Jernertser. Vi ved, at naar man gentagne Gange stryger en Staalstang med en naturlig Magnet, bliver Staalstangen magnetisk og beholder sin Magnetisme, efter at Strygningerne er ophørt: den er da bleven en permanent Magnet. Paa den Maade frem- stillede man bl. a. Kompasnaale i gamle Dage. Men efter at den danske Videnskabsmand Hans Christian Ørsted i 1820 opdagede, at den elektriske Strøm indvirker paa Magnetnaalen, har man konstateret, at der bestaar et Vekselforhold mellem Magne- tisme og Elektricitet, saaledes at Magnetisme under visse Omstændigheder kan frembringe elektrisk Strøm, og den elektriske Strøm omvendt kan frem- bringe Magnetisme. Det sidste er let at konstatere ved et meget simpelt