Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
benytte et Induktionsapparat, hvori Batteristrømmen
»transformeres». I Automobilismens første Dage gik man
da ogsaa denne Vej, og det lykkedes efterhaanden at
konstruere »Induktionsruller« med Wagnerhammer eller
»Tremblør«, som den kaldtes, der fungerede ret upaa-
klageligt ved de dengang næsten udelukkende enkelt-
cylindrede Motorer, man anvendte. Men da det først
blev Skik at give Motoren flere Cylindre, og navnlig da
man kom op paa de firecylindrede Motorer, blev Induk-
tionsapparaterne for komplicerede og deres Funktion
ikke paalidelig nok, og der kom en Periode, da Mang-
lerne ved Tændingsapparaterne var en alvorlig Hindring
for Automobilismens videre Udvikling.
Da fandt man paa at vælge en anden Strømkilde,
nemlig den dynamo-elektriske Maskine eller »Magnet-
apparatet«, som det nu hedder i det specielle Motor-
sprog. Magnetapparatet er i Virkeligheden en Gengivelse
en miniature af de store elektriske Maskiner, som frem-
bringer Elektriciteten paa Elektricitetsværkerne, og det
er konstrueret efter ganske det samme Grundprincip,
nemlig, at der frembringes elektrisk Strøm, naar man
bevæger en Kobberledning i et magnetisk Felt. For
rigtig at forstaa Magnetapparatets Virkemaade er det
nødvendigt at være ganske fortrolig med dette Grund-
princip, og vi skal derfor i korte Træk genopfriske Lo-
vene for Magnetismens og Elektricitetens gensidige Paa-
virkninger.
. Om Magnetisme ved vi, at det er en Naturkraft,
som findes ved visse Jernertser. Vi ved, at naar man
gentagne Gange stryger en Staalstang med en naturlig
Magnet, bliver Staalstangen magnetisk og beholder sin
Magnetisme, efter at Strygningerne er ophørt: den er
da bleven en permanent Magnet. Paa den Maade frem-
stillede man bl. a. Kompasnaale i gamle Dage. Men efter
at den danske Videnskabsmand Hans Christian
Ørsted i 1820 opdagede, at den elektriske Strøm
indvirker paa Magnetnaalen, har man konstateret, at
der bestaar et Vekselforhold mellem Magne-
tisme og Elektricitet, saaledes at Magnetisme
under visse Omstændigheder kan frembringe elektrisk
Strøm, og den elektriske Strøm omvendt kan frem-
bringe Magnetisme.
Det sidste er let at konstatere ved et meget simpelt