Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
tættere til, hvorved Kompressionen og dermed ogsaa
Motorens Kraftudvikling forøges, ligesom den større
Tæthed bevirker, at der saa godt som ingen Smøreolie
slipper op over Stemplet, hvor den ellers forbrænder
og viser sig som den ubehagelige »Røg i Udblæsningen«.
Vi gaar nu over til at beskrive de Apparater, ved hvis
Hjælp man søger at sikre Motoren den fornødne Smø-
ring. Det ældste og simpleste System er den s, k. D y k-
kersmøring. Den bestod oprindelig i, at man hældte
saa megen Olie ned i Krumtapshuset, at Krumtappen
paa sin Vandring rundt dyppede ned i Olien og slyngede
noget af den op paa Stemplet og Cylindervæggene. Senere
forbedrede man Metoden ved paa Instrumentbrædtet at
anbringe en Haandpumpe, hvormed man fra Tid til
anden kunde sende en frisk Portion Olie ned i Krum-
tapshuset. I denne Form var Dykkersmøringen, trods
al sin Simpelhed, ikke meget anvendelig i Praksis; thi
det beroede fuldstændig paa en Følelsessag hos Føreren,
hvornaar der skulde smøres. Resultatet var, at enten
blev der smurt for lidt, og saa led Maskinen Skade, idet
Lejerne løb varme og Hvidtmetallet smeltede, eller ogsaa
blev der smurt formeget, og saa kom der Røg i Udblæs-
ningen til Gene for andre Mennesker og iøvrigt ogsaa
til Skade for Motoren, idet den forbrændte Olie efterlod
en Skorpe af Kulafsætninger paa Stempel, Cylinder-
vægge, Ventiler o. s. v. Under alle Omstændigheder kom
Smøringen til at foregaa stødvis, saa at den varierede
mellem et Maksimum og et Minimum og tilbage igen.
Det var derfor et betydeligt Fremskridt, da man kon-
struerede mekaniske Smøreapparater, op-
rindelig under Tryk fra Udblæsningsgassen, senere med
en af Motoren dreven Pumpe, som trykkede Olien fra
Oliebeholderen gennem en paa Instrumentbrædtet an-
bragt vandret Kanal, i hvis nederste Langvæg der var
boret en Række koniske Huller. Til hvert Hul hørte en
tilsvarende konisk Naal, som ved en Skrue med molet-
teret Hoved og Kontramøttrik kunde stilles højere eller
lavere i Hullet, hvorefter Olien, som under Tryk pas-
serede Kanalen, vilde dryppe hurtigere eller langsommere
ud. Under hvert Hul var anbragt en lille Glascylinder,
som tjente som Draabeviser, og hvis anden Ende var
indfattet i en Rørstuts, hvorfra et Kobberrør førte hen
til det paagældende Smørested paa Motoren. Ved nu at
Automobilet og dets Behandling. 8