Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
113 tættere til, hvorved Kompressionen og dermed ogsaa Motorens Kraftudvikling forøges, ligesom den større Tæthed bevirker, at der saa godt som ingen Smøreolie slipper op over Stemplet, hvor den ellers forbrænder og viser sig som den ubehagelige »Røg i Udblæsningen«. Vi gaar nu over til at beskrive de Apparater, ved hvis Hjælp man søger at sikre Motoren den fornødne Smø- ring. Det ældste og simpleste System er den s, k. D y k- kersmøring. Den bestod oprindelig i, at man hældte saa megen Olie ned i Krumtapshuset, at Krumtappen paa sin Vandring rundt dyppede ned i Olien og slyngede noget af den op paa Stemplet og Cylindervæggene. Senere forbedrede man Metoden ved paa Instrumentbrædtet at anbringe en Haandpumpe, hvormed man fra Tid til anden kunde sende en frisk Portion Olie ned i Krum- tapshuset. I denne Form var Dykkersmøringen, trods al sin Simpelhed, ikke meget anvendelig i Praksis; thi det beroede fuldstændig paa en Følelsessag hos Føreren, hvornaar der skulde smøres. Resultatet var, at enten blev der smurt for lidt, og saa led Maskinen Skade, idet Lejerne løb varme og Hvidtmetallet smeltede, eller ogsaa blev der smurt formeget, og saa kom der Røg i Udblæs- ningen til Gene for andre Mennesker og iøvrigt ogsaa til Skade for Motoren, idet den forbrændte Olie efterlod en Skorpe af Kulafsætninger paa Stempel, Cylinder- vægge, Ventiler o. s. v. Under alle Omstændigheder kom Smøringen til at foregaa stødvis, saa at den varierede mellem et Maksimum og et Minimum og tilbage igen. Det var derfor et betydeligt Fremskridt, da man kon- struerede mekaniske Smøreapparater, op- rindelig under Tryk fra Udblæsningsgassen, senere med en af Motoren dreven Pumpe, som trykkede Olien fra Oliebeholderen gennem en paa Instrumentbrædtet an- bragt vandret Kanal, i hvis nederste Langvæg der var boret en Række koniske Huller. Til hvert Hul hørte en tilsvarende konisk Naal, som ved en Skrue med molet- teret Hoved og Kontramøttrik kunde stilles højere eller lavere i Hullet, hvorefter Olien, som under Tryk pas- serede Kanalen, vilde dryppe hurtigere eller langsommere ud. Under hvert Hul var anbragt en lille Glascylinder, som tjente som Draabeviser, og hvis anden Ende var indfattet i en Rørstuts, hvorfra et Kobberrør førte hen til det paagældende Smørested paa Motoren. Ved nu at Automobilet og dets Behandling. 8