Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

114 stille Naalventilerne højere eller lavere, kunde Automobil- føreren regulere Olietilførselen under Hensyn til Oliens Kvalitet, Temperaturen, Kørehastigheden og Vejforhol- dene o. s. v.; men der blev paa denne Maade stadig et vanskeligt og ansvarsfuldt Arbejde tilbage for Føreren, som ved Glemsomlied eller Uagtsomhed kunde foranledige Maskinens fuldstændige Ødelæggelse. En anden Ulempe ved den simple Dykkersmøring var, at Olien ikke saa let alene ved Omsprøjtningen kunde trænge ind til de forskellige Lejer. Efterhaanden fandt man dog ved Hjælp af Smøreringe og Smørekanaler Midler til at lette denne a = Oliering; b og c — Smørekanaler; d = Olierør, bøjet i Cirkelform. Oliens Tilførsel til selve Smørestedet, og da de i denne Henseende gjorte Opfindelser tildels har været For- arbejder for den senere Udvikling af Smøremetoderne, har vi i Fig. 79 illustreret saadanne Smørekanaler ved den bekendte franske D e 1 a h a y e-Automobilmotor. Olien, som piskes op af Krumtappen til en fin Damp, opsamles tilligemed den af Hovedlejerne udtrædende Olie i Olieringen a, som er anbragt paa Krumtapsakslen, eks- centrisk i Forhold til Lejetappen. Paa det fra Lejetappen længst fjærnede Sted er Olieringen boret igennem to Gange. Den ene Udboring falder sammen med en Smøre- kanal b i Plejlstangslejetappen, som gaar skraat ud imod Tappens Glideflade og som saaledes ved Centrifugal- kraften fører Olien til dette Plej Istangsleje. Den anden Udboring i Olieringen falder sammen med Smørekanalen c, som leder en Del af Olien hen til Kobberroret d, der