Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
121 Kapitel VII: Motorens Kraftudvikling. »Hvormange Hestekræfter har min Motor?« — dette Spørgsmaal er vel næst efter eller maaske sammen med Køretøjets Udseende af største Betydning for den alminde- lige Automobilejer. Selv om han ellers ikke er i Besid- delse af særlige tekniske Kundskaber, bliver Angivelsen af Motorens Antal HK for ham en Regnestørrelse, saa at sige et Kvalitetstal, som repræsenterer en Mængde af Køretøjets mest fremtrædende Egenskaber. Denne Be- tragtningsmaade hviler som alt, hvad der fremkommer af sig selv gennem Tidens naturlige Udvikling, paa et solidt, logisk Grundlag, og Automobilets Hestekraft eller rettere Motorens Kraftudvikling kan i Praksis benyttes til Bedømmelse f. Eks. af Køretøjets Pris, dets Køre- hastighed, Evne til at tage Bakker og Benzinforbrug. Det er nu ikke saaledes, at forstaa, at Hestekraften er et direkte Maal for disse forskellige Enheder, saa at f. Eks. en Vogn paa 20 HK bruger nøjagtig dobbelt saa meget Benzin som en Vogn paa 10 HK; for Tek- nikeren stiller Forholdene sig i Virkeligheden meget mere indviklet; men Motorens Styrke kan benyttes som et Fingerpeg ved Valget af den Vogntype, som passer bedst til det opgivne Formaal. Skal Lægmanden dog med nogen Sikkerhed kunde benytte sig af dette Fingerpeg, er det nødvendigt, at hans Forestillinger om Motorens Kraft- udvikling og Maalingen heraf er ganske tydelige, og det bliver derfor vor Opgave i dette Kapitel at klargøre de herhen hørende Forhold. Vort første Spørgsmaal bliver da: »Hvad er en Heste- kraft?« — og Svaret lyder: »En Hestekraft er en ved Overenskomst fastslaaet Maaleenhed, hvorved man maa- ler den af en Kraftmaskine udviklede Energi«. Fastsæt- telsen af denne Maaleenhed beroede i sin Tid paa en ren Tilfældighed: det fortælles, at James Watt, Dampmaskinens berømte Opfinder, havde solgt en Damp- maskine til en Brygger i Witbread. Maskinen var be- stemt til at trække en Vandpumpe, og Bryggeren stillede som Betingelse, at Maskinen skulde pumpe ligesaa meget Vand op som en Hest ved Hjælp af en Hestegang hidtil havde gjort. Hestens Præstation skulde konstateres gen- nem et af James Watt kontrolleret praktisk Forsøg. Bryggeren tog sin allerstærkeste Hest ud og spændte den for Hestegangen, og han lod den nu arbejde 8 Timer i