Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

123 I Parantes bemærker vi her, at Elektromotorens Kraft- udvikling maales i Kilowatt, hvilket ogsaa er en Regnestørrelse, der svarer til den Kraft, som medgaar til at løfte 102 kg Vand en Meter op i et Sekund. Fra flere Sider har man foreslaaet at indføre en ny og fælles Maaleenhed for alle Kraftmaskiner, som bedre passede ind i det metriske System, f. Eks. 10 eller 100 Sekund- meterkilogram, men hidtil har disse gennem en lang Aarrække fortsatte Bestræbelser ikke ført til et positivt Resultat. Foruden de ovenfor omhandlede Forhold er der ogsaa andre Omstændigheder, som bidrager til at bringe Uklar- hed ind over Anvendelsen af de mekaniske Maaleenheder for Kraftmaskiner. Tænker vi f. Eks. paa en Damp- maskine paa 100 HK, saa bliver det Spørgsmaalet, om disse 100 HK er den Energi, som Maskinen modtager gennem Dampen fra Dampkedlen, eller om det er den Energi, som Dampmaskinen afleverer gennem sin Aksel. Teoretisk skulde de to Energimængder selvfølgelig være lige store; men i Virkeligheden er der et temmeligt stort Krafttab indeni Dampmaskinen paa Grund af Friktions- modstand, Afkøling o. s. v. For en jævn god Damp- maskine er dette Krafttab omtrent 15 %, cl. v. s. at for hver 100 HK Maskinen modtager gennem Kedeldampen, udvikler den kun 85 HK roterende Bevægelse paa Krum- tapsakslen. Energien i Kedeldampen, som maales i Cy- linderen ovenover Stemplet ved et særligt Maaleapparat, som kaldes en Indikator, benævnes den i ndicerede Hestekraft, medens Energien paa Krumtapsakslen, som bestemmes f. Eks. ved Af bremsning, kaldes den effektive Hestekraft. Ved Dampmaskinen spiller disse to Talangivelser en betydelig Rolle, fordi man maa kende Krafttabet eller Virkningsgraden for rigtigt at kunne beregne Kedelanlæget. Automobilmotorerne er derimod forholds- vis smaa Maskiner, og de er fremstillet med særlig Omhu og Nøjagtighed; Kraft tabet ved deres indre Gnidnings- modstand er derfor ret ubetydelig, og da nu paa den ene Side Maalingen af Energien i FZksplosionsøjeblikket ovenover Stemplet er forbundet med store praktiske Vanskeligheder, og paa den anden Side Kendskabet til Virkningsgraden er uden Betydning f. Eks. for Bereg- ningen af Benzinbeliolderens Størrelse, lader man ved