Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
disse Motorer i Almindelighed den indicerede Hestekraft
ude af Betragtning og beskæftiger sig kun med den effek-
tive Hestekraft, som konstateres ved Bremseforsøg og
derfor gærne kaldes den bremsede Hestekraft
og betegnes som BHK.
Automobilmotorens bremsede Hestekraft er dog ingen-
lunde det samme som Vognens Hestekraft; thi i selve
Køretøjets mekaniske Del, dets Kraftoverførelse, Aksler,
Hjul o. s. v. optræder Gnidningsmodstande, som med-
fører betydelige Krafttab, der tilsammen beløber sig til
omtrent Halvdelen af den udviklede Mo-
torkraft. Forholdet mellem den paa Motorens Hoved-
aksel udviklede Kraft og den Kraft, som afgives af Vog-
nens Baghjul, benævnes Automobilets Nyttevirk-
ning. En Automobiltypes Styrke angives derfor altid
ved to Tal: et mindre og et større, hvoraf det sidste be-
tegner Motorens BHK, medens det første angiver den
effektive Kraft paa Baghjulene; i en 14/3o HK Vogn kan
Motoren saaledes ved Bremsning udvikle 30 HK, men
der er kun 14 HK disponible paa Vognens Baghjul. Det
er netop dette Forhold, som ligger til Grund for den
Formel, som i flere Lande —- Danmark, Tyskland og
Østrig — er foreskrevet for Beregningen af Skatte-
hestekraften. Skatten blev jo nemlig indført som
en Erstatning for det Slid, Automobilerne foraarsager
paa Vejene, og det er da kun logisk retfærdigt at lægge
ikke Motorens effektive eller bremsede Hestekraft, men
derimod den af Baghjulene paa Vejene udøvede Kraft
til Grund for Skattens Beregning.
løvrigt er der næppe noget Begreb, vedrørende Auto-
mobilerne, som er blevet mere misforstaaet og misbrugt
end netop Nyttevirkningen. Har vi to Automo-
biler, det ene med en Motor paa 70 x 120 mm, det andet
med en Motor paa 80 x 130 mm, og faar vi at vide, at
det første Automobil kan løbe 80 km i Timen, det andet
derimod kun 70 km, er vi tilbøjelige til at sige, at det
første Automobil har større Nyttevirkning end det sidste.
Denne Betragtning er naturligvis uden videnskabelig
Værdi, idet vi efter den ovenfor angivne Definition først
maa kende den paa hvert af Automobilernes Baghjul
disponible Kraft, inden vi bedømmer Nyttevirkningen.
Men heller ikke i den mere populære økonomiske
Betydning, som Automobilejeren kan tillægge Begrebet