Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
124 disse Motorer i Almindelighed den indicerede Hestekraft ude af Betragtning og beskæftiger sig kun med den effek- tive Hestekraft, som konstateres ved Bremseforsøg og derfor gærne kaldes den bremsede Hestekraft og betegnes som BHK. Automobilmotorens bremsede Hestekraft er dog ingen- lunde det samme som Vognens Hestekraft; thi i selve Køretøjets mekaniske Del, dets Kraftoverførelse, Aksler, Hjul o. s. v. optræder Gnidningsmodstande, som med- fører betydelige Krafttab, der tilsammen beløber sig til omtrent Halvdelen af den udviklede Mo- torkraft. Forholdet mellem den paa Motorens Hoved- aksel udviklede Kraft og den Kraft, som afgives af Vog- nens Baghjul, benævnes Automobilets Nyttevirk- ning. En Automobiltypes Styrke angives derfor altid ved to Tal: et mindre og et større, hvoraf det sidste be- tegner Motorens BHK, medens det første angiver den effektive Kraft paa Baghjulene; i en 14/3o HK Vogn kan Motoren saaledes ved Bremsning udvikle 30 HK, men der er kun 14 HK disponible paa Vognens Baghjul. Det er netop dette Forhold, som ligger til Grund for den Formel, som i flere Lande —- Danmark, Tyskland og Østrig — er foreskrevet for Beregningen af Skatte- hestekraften. Skatten blev jo nemlig indført som en Erstatning for det Slid, Automobilerne foraarsager paa Vejene, og det er da kun logisk retfærdigt at lægge ikke Motorens effektive eller bremsede Hestekraft, men derimod den af Baghjulene paa Vejene udøvede Kraft til Grund for Skattens Beregning. løvrigt er der næppe noget Begreb, vedrørende Auto- mobilerne, som er blevet mere misforstaaet og misbrugt end netop Nyttevirkningen. Har vi to Automo- biler, det ene med en Motor paa 70 x 120 mm, det andet med en Motor paa 80 x 130 mm, og faar vi at vide, at det første Automobil kan løbe 80 km i Timen, det andet derimod kun 70 km, er vi tilbøjelige til at sige, at det første Automobil har større Nyttevirkning end det sidste. Denne Betragtning er naturligvis uden videnskabelig Værdi, idet vi efter den ovenfor angivne Definition først maa kende den paa hvert af Automobilernes Baghjul disponible Kraft, inden vi bedømmer Nyttevirkningen. Men heller ikke i den mere populære økonomiske Betydning, som Automobilejeren kan tillægge Begrebet