Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

Forfatter: Fritz Schmitto

År: 1916

Forlag: Motors Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave

Sider: 272

UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL

DOI: 10.48563/dtu-0000031

Med 215 Illustrationer i Teksten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
125 Køretøjets »Nyttevirkning«, er det sikkert, at Ræsonne- mentet holder Stik. Thi det kan være, at den lille Motor gør 2000 Omdrejninger i Minuttet, medens den store Motor kun gør 1200. Den lille Motor bruger da i hvert Minut 18,48 Kubikmeter Gasblanding og i en Time 1109 Kubikmeter eller 13,86 Kubikmeter Gasblanding til hver af de 80 tilbagelagte Kilometer. Den store Motor bruger derimod 15,7 Kubikmeter Gasblanding i Minuttet, 942 i Timen og 13,46 Kubikmeter til hver af de 70 til- bagelagte Kilometre. Den store Motor bruger altsaa ikke saa meget Benzin pr. km som den lille, og man kan ikke hævde, at det lille Automobil i denne Henseende har større Nyttevirkning end det store. Paa samme Maade: faar vi om to Automobiler med Motorer af ens Dimensioner f. Eks. 80 X 120 mm at vide, at det ene bruger 14 kg Benzin, det andet derimod kun 12 kg pr. 100 km, saa er det urigtigt heraf at slutte, at det sidste Automobil har større Nyttevirkning end det første. Mange andre Punkter maa drages med ind under Betragtningen, saasom Køretøjernes Vægt, deres Kørehastighed, Evne til at tage Bakker, Karosseriets Form, Luftmodstand o. s. v., inden den afgørende Dom fældes. Til en retfær- dig Bedømmelse af et Automobils Nyttevirkning kræves vidtløftige og indgaaende Forsøg ved Hjælp af Instru- menter og Apparater, som den private Automobilejer saa godt som aldrig er i Besiddelse af eller har Ad- gang til. Først og fremmest gælder det om at bestemme Mo- torens effektive Hestekraft og denne Bestemmelse fore- gaar paa Automobil- eller Motorfabrikkerne ved Hjælp af Bremseapparater, som navnlig er konstrueret efter to Hovedprincipper: enten dynamiske Brem- ser, hvor Motoren trækker en Luftskrue, hvis Modstand i Luften indregistreres af en automatisk Skrivestift, eller elektriske Bremser, hvor Motoren kobles til en Dynamo, hvis Strømudvikling maales ved elektriske Maaleapparater. Ved disse Midler kan Motorens BHK bestemmes aldeles nøjagtigt med ligesaa mange Deci- maler, det skal være. Men ligesaa let og simpelt disse Bremseprøver lader sig udføre paa de dertil indrettede Prøvebænke i Fabrikkerne, ligesaa vanskelige er de at gentage i det praktiske Liv. De kræver saaledes, at Mo- toren fuldstændig udtages af Vognen, og hertil kommer,