Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion
Forfatter: Fritz Schmitto
År: 1916
Forlag: Motors Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje Fuldstændig Omarbejdede Udgave
Sider: 272
UDK: 629.113 Schm TB GL, 629.113 Schm TB GL
DOI: 10.48563/dtu-0000031
Med 215 Illustrationer i Teksten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
Køretøjets »Nyttevirkning«, er det sikkert, at Ræsonne-
mentet holder Stik. Thi det kan være, at den lille Motor
gør 2000 Omdrejninger i Minuttet, medens den store
Motor kun gør 1200. Den lille Motor bruger da i hvert
Minut 18,48 Kubikmeter Gasblanding og i en Time
1109 Kubikmeter eller 13,86 Kubikmeter Gasblanding
til hver af de 80 tilbagelagte Kilometer. Den store Motor
bruger derimod 15,7 Kubikmeter Gasblanding i Minuttet,
942 i Timen og 13,46 Kubikmeter til hver af de 70 til-
bagelagte Kilometre. Den store Motor bruger altsaa
ikke saa meget Benzin pr. km som den lille, og man kan
ikke hævde, at det lille Automobil i denne Henseende
har større Nyttevirkning end det store. Paa samme
Maade: faar vi om to Automobiler med Motorer af ens
Dimensioner f. Eks. 80 X 120 mm at vide, at det ene
bruger 14 kg Benzin, det andet derimod kun 12 kg pr.
100 km, saa er det urigtigt heraf at slutte, at det sidste
Automobil har større Nyttevirkning end det første. Mange
andre Punkter maa drages med ind under Betragtningen,
saasom Køretøjernes Vægt, deres Kørehastighed, Evne
til at tage Bakker, Karosseriets Form, Luftmodstand
o. s. v., inden den afgørende Dom fældes. Til en retfær-
dig Bedømmelse af et Automobils Nyttevirkning kræves
vidtløftige og indgaaende Forsøg ved Hjælp af Instru-
menter og Apparater, som den private Automobilejer
saa godt som aldrig er i Besiddelse af eller har Ad-
gang til.
Først og fremmest gælder det om at bestemme Mo-
torens effektive Hestekraft og denne Bestemmelse fore-
gaar paa Automobil- eller Motorfabrikkerne ved Hjælp
af Bremseapparater, som navnlig er konstrueret
efter to Hovedprincipper: enten dynamiske Brem-
ser, hvor Motoren trækker en Luftskrue, hvis Modstand
i Luften indregistreres af en automatisk Skrivestift,
eller elektriske Bremser, hvor Motoren kobles til
en Dynamo, hvis Strømudvikling maales ved elektriske
Maaleapparater. Ved disse Midler kan Motorens BHK
bestemmes aldeles nøjagtigt med ligesaa mange Deci-
maler, det skal være. Men ligesaa let og simpelt disse
Bremseprøver lader sig udføre paa de dertil indrettede
Prøvebænke i Fabrikkerne, ligesaa vanskelige er de at
gentage i det praktiske Liv. De kræver saaledes, at Mo-
toren fuldstændig udtages af Vognen, og hertil kommer,