Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

173 holdes paa Plads i Forhold til hinanden ved Hjælp af flere Tværstykker, de s. k. Traverser, som, hvis ikke hele Stelrammen er fremstillet i eet Stykke, er svejsede eller nittede til Vangerne. Til denne Stelramme er nu som sagt samtlige Understellets Dele og Organer be- fæstede direkte eller indirekte (gennem Fjedrene). Forrest i Rammen ser vi da anbragt Køleren; paa enkelte Vogne er den stillet bagved Motoren, men det almindeligste er dog, at den er foran. Efter den følger saa Motoren A, som ved de moderne Konstruktioner er ophængt i tre Punkter af Rammen. Tidligere var der i Motorens Krumtapshus faststøbt fire Arme (se Fig. 121. Motorens Ophængning i Stelranirnen. Tilvenstre: Ophængning i fire Punkter A. Tilhøjre: Ophængning i tre Punkter B. Fig. 121); men denne Ophængning tillod ingen Bevæge- lighed, og det hændte derfor meget hyppigt, at Motorens Befætselsesarme knækkedes af ved Rystelserne under Kørselen. Fig. 122 illustrerer yderligere Fordelene ved 3-Punktsophængningen, som tillige anvendes ved Gear- kassens Anbringelse i Rammen. Ved Siden af Motoren og i Forbindelse med den er placeret dens forskellige Hjælpeorganer: foran sidder Vingen til Køleren, paa den ene Side finder vi Karbura- tor og Dynamo til Selvstarter og Belysning; paa den anden Side Magnetapparat og Udblæsningsledninger, som gennem Bundskærmen forlænger sig hen under Stellet til Lyddæmperen, der er anbragt langt tilbage, for at Forbrændingsgassen kan slippe ud i den omgivende Luft uden at genere Passagererne i Vognen. Paa Motor- akslens bageste Ende er anbragt Svinghjulet, som udgør den ene Del af Friktionskoblingen. Lige over