Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

241 Gassen, blandet med Luft, udgaar i to Strømme, som møder hinanden og danner en »Sommerfugle«-Flamme (Fig. 182). Det bedste Resultat opnaar man, naar Gassen tilføres under 100 mm’s Vandsøjletryk. Synker Trykket blot lidt, bliver Flammen straks gul; bliver Tryktabet større, forstoppes Brænderen, fordi det lille Gastryk ikke er tilstrækkeligt til at rive den til Gassens Forbrænding fornødne Luftmængde med sig; der afsætter sig da Sod paa Brænderen. Vokser Trykket over en vis Grænse, opstaar der en ikke lysende Blæseflamme, som øde- lægger Projektøren. Fig. 183. „BlérioV’s Ilt-Benzin-Brænder. A = Benzinrør; B = Iltrør; C — Brænderlegeme; D = Sprøjterør; E = Gløde- legeme; F= Naalventil til Regulering af Benzintilførselen. Medens Acetylenbrænderne saaledes er af en temmelig simpel Konstruktion, gælder det samme ikke om de Brændere, der benyttes i Belysningssystemer, hvor en hed, ikke lysende Gasflamme bringer et Glødelegeme til at lyse. Som Eksempel er i Fig. 183 vist Brænderen i Blériots Ilt-Benzin-Projektør. Benzinen kommer gen- nem Røret A ind i det hule Brænderlegeme C; Rørled- ningen B staar i Forbindelse med en Staalflaske, som indeholder komprimeret Ilt. Naar Ilten slippes ud af Flasken gennem en Reduktionsventil, passerer den gen- nem Rørledningen B ud gennem Brænderens Sprøjterør D, hvorved den samtidig river den i Brænderlegemet C fordampede Benzingas med sig. Gassen brænder i Ilten med en overordentlig hed, men ikke lysende Flamme, som ved Sprøjterørets Stilling rettes lige mod det lille Automobilet og dets Behandling. 16