Automobilet og dets Behandling
1. Del Automobilets Konstruktion

30 et Tværsnit af en »Peugeot«-Motor. Man ser straks paa Billedet, at Plejlstangen ikke stiller sig saa skraat under Stemplets Nedgang, som hvis Cylinderen staar midt over Krumtapsakslen, og den vandrette Komposant af Eks- plosionstrykket bliver da heller ikke saa stor. Ganske vist stiller Plejlstangen sig til Gengæld saa meget mere skraat under Stemplets Opgang; men under denne Be- vægelse er der jo kun Kompression og Udblæsning, og herunder er Trykket paa Stemplet langtfra saa stort som under Eksplosionen. Resultatet bliver derfor, at den »desaxierede« Motor faar en blødere Gang og mindre Slid paa Cylindervæggen. Sugning. Kompression. Eksplosion. Udblæsning. Fig. 22. De fire Takter i en „ventilløs" Glidennotor. En særlig Stilling indtager de s. k. »ventilløse« Mo- torer eller rettere sagt Glidermotorer. Som vi ved, skal der i Firetaktsmotoren særlige Mekanismer til at aabne og lukke for Gassens Til- og Afledning, og disse Mekanismer bliver som oftest udført som Ventiler. Imid- lertid klæber der forskellige Ulemper ved Ventilerne, hvoraf den vigtigste er, at Ventillegemet danner en Hin- dring i den frie Gennemstrømsaabning for Gassen. En Amerikaner, Knight, fik da for nogle Aar siden den Tanke at ombytte Ventilerne med et System af Glidere, som paa en noget lignende Maade som Glidermekanismen ved Dampmaskiner aabner og lukker for Gassen. Knight realiserede sin Opfindelse paa en meget fornuftig Maade, idet han først eksperimenterede med og gennemprøvede Konstruktionen i tre Aar, inden han rejste til England og demonstrerede den. Her vakte den straks megen Opsigt, og den engelske »Daimler«-Fabrik erhvervede Li- censretten for England og kasserede resolut alle sine hid-