Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

Cl «X: CM Personale, søgt at forbedre Forholdene paa Tjenesteomraaderne og derved modvirke Opfordring til at søge andre Steder hen i Hviletiderne. Foranstaltninger af sidstnævnte Art træffes i de senere Aar ogsaa ved de danske Statsbaner i stigende Omfang. Ligeledes er der paa Jernbanerestaurationerne aabnet Personalet Adgang til at faa alkoholfrie Drikke for billig Pris, hvorimod Banerne ikke selv optræder som Fabrikanter eller Leverandører af saadanne Varer; det maa vel iøvrigt ogsaa indrømmes, at saadan Virksomhed fra Banernes Side vilde være forbunden med en Del Vanskeligheder. Medens Kommissionen saaledes med Hensyn hertil intet finder at bemærke til de ved Statsbanerne bestaaende Forhold, skal man henlede Opmærksomheden paa, at det turde anses for baade forsvarligt og rigtigt at forbyde Personalet ved den egentlige Dr if tstj eneste i Tjenestetiden og indenfor et passende Tidsrum inden Tjenestens Til- trædelse at nyde alkoholiske Drikke, ligesom Tilstedeværelse af saadanne Drikkevarer paa Tjenesteomraadet i Konsekvens deraf ubetinget burde være forbudt. En Bestemmelse som den ved tyske Jernbaner gældende, hvorefter Tjenestemændene ved Tjenestens Tiltræden skal melde sig hos deres nærmeste foresatte, vilde efter Kommissionens Op- fattelse ogsaa være at anbefale. Spørgsmaalet om at gaa saa vidt at kræve fuldstændig Afholdenhed fra Nydelse af alkoholiske Drikke af Personalet, har Kommissionen ikke ment at burde tage Stilling ti], idet man formener, at dette Spørgsmaal maa afgøres paa et bredere Grundlag og tildels efter saadanne socialpolitiske Hensyn, som det ikke er Kommissionens Opgave at beskæftige sig med. Som Følge af det anførte kan Kommissionen heBer intet have at bemærke til den Fremgangsmaade, som ved Statsbanerne finder Anvendelse med Hensyn til An- tagelse af Personale. Naar man ikke af de ansatte kræver absolut Afholdenhed fra Spiritusnydelse, bør et saadant Krav ej heller ubetinget stilles ved Antagelsen. Med Hensyn til Behandlingen af de Tjenestemænd, som viser sig forfaldne til Drik eller forser sig ved at beruse sig i Tjenesten, finder Kommissionen — som før ommeldt — i Almindelighed intet at indvende mod de Straffemidlør, som anvendes af Statsbane- styrelsen, og man anser det ubetinget for rigtigt, at de ved Lokomotiv- og Togtjenesten samt Sikkerhedstjenesten, paa Stationerne beskæftigede snarest muligt fjernes fra Tjenesten, naar Advarsel mod Spiritusnydelse har vist sig frugtesløs. Kommissionen maa derimod finde den gældende Praksis, hvorefter der, naar en pensionsberettiget Tjenestemand af paadan Aarsag afskediges, aldrig tillægges ham nogen Pension, noget ubillig, og det saa meget mere som de danske Statsbaner i Sammenligning med de forannævnte udenlandske Jernbaner — enkelte amerikanske Baner undtaget — er strengere i deres Afgørelser, netop for saa vidt som de hurtigere skrider til Afskedigelse. En saaledes afskediget Tjenestemand kan mulig, forinden han blev drikfældig, i en lang Aarrække have tjent Statsbanerne paa fuldtud tilfredsstillende Maade, og det bør erindres, at den overordentlig strenge Bedøm- melse af Drikkeriforseelser ved Jernbaner ikke er begrundet i Strafværdigheden af Be- ruselsen som saadan. men langt mere i Hensynet til Sikkerheden for det rejsende Publikum, Hvorfor en tilsvarende Strenghed ügeoverfor andre Statsadministrationers Tjenestemænd, som forser sig paa lignende Maade, turde være ukendt. Endelig skal fremhæves, at Stats- banernes Tjenestemænd i 1ste—23de Lønningsklasse i deres Lønningsindtægt lider en Afkortning af 5 pCt. som Bidrag til deres Pensionering. Naar en pensionsberettiget Tjenestemand afskediges uden Pension, fortabes ogsaa de Beløb, som saaledes har været fradragne i Lønningen. Kommissionen maa derfor mene, at de konkrete Forhold i det enkelte Tilfælde bør være afgørende for, hvorvidt der efter Omstændighederne maa kunne tilstaas en Statsbanetjenestemand, der afskediges som Følge af Drikfældighed, Pension,