Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

 Paavirkningerne for de svenske Statsbaners Overbygninger er noget mindre end for de danske Statsbaners, særlig for de svære Sportypers Vedkommende. Ved Beregningen er der imidlertid ikke taget og kan der ej heller tages Hensyn til de Paavirkninger, som hidrører fra Ujævnheder i Sporet, Slingringer af Køretøjerne o. s. v. Om disse Paavirkningers Størrelse vides kun lidt ud over, at de tiltager meget stærkt med Kørehastigheden, rimeligvis med Kvadratet paa denne. De fundne Paavirkninger angiver saaledes ikke de virkelige Spændinger, som kan forekomme i Skinnerne, men Spændingen vil, særlig hvor Kørehastigheden er stor, og hvor Sporet ligger mindre godt, kunne blive adskillig større. I Praksis vil Forholdet derfor stille sig væsentlig ugunsti- gere for de Skinnetyper, hvor den største Hastighed kan anvendes, altsaa ved de danske Statsbaner for 45, 37 og 32 kg Skinner, og da navnlig for de sidste, der gennem- gaaende er ældre og ret udslidte, ligesom Skinnematerialet vistnok maa siges at være noget mindre sikkert imod Brud end i de nyere Skinner. Da Skinnestaalets Brudstyrke ligger mellem 6 000 og 7 000 kg pr. cm2, er det dog ikke sandsynligt, at denne Grænse naas ved nogen af vore Skinnetyper, i hvert Fald ikke, naar Skinnen ikke er stærkt udslidt. Denne Antagelse bekræftes ogsaa i Praksis, da i modsat Fald Antallet af Skinne- brud maatte vise sig at være uforholdsmæssigt stort, hvad gennemgaaende ikke kan siges at være Tilfældet. I omstaaende Tabel VIII er paa Grundlag af Statsbanernes og de ty^ke »Vereins«- Baners Beretninger foretaget en Sammenligning vedrørende det samlede Antal Skinne- brud i Hoved- og Sidespor, og Middelantallet af Bruddene er udregnet dels for 1000 km Banelængde, dels for 10 Millioner Vognakselkilometcr. De Principper, hvorefter Statistik- kerne har været udarbejdede, har været noget forskellige; saaledes er for de danske Statsbaner Brud i Sporskifter ikke medregnede i Driftsaarene 19(,3/04 1910/n, medens de er medregnede i Driftsaarene 1911/12— 1915/i6; for de tyske »Vereins«-Baner er Brud i Sporskifter derimod medregnede i Aarene J903—1909, ikke i Aarene 1910—1913. Herefter er Statistikken for de danske Statsbaner i Driftsaarene 19u/12— 1915/16 og for de tyske »Vereins«-Baner i Aarene 1903—1909 udarbejdet paa samme Grundlag, saaledes at Tallene direkte kan sammenlignes; Middeltallene for de nævnte Aar er anførte nederst i Tabellen. Det frcnigaar heraf, at Antallet af Skinnebrud paa dø danske Statsbaner er noget lavere end paa de tyske »Vereins«-Baner, naar Sammenlig- ningen sker efter Banestrækningens Længde, noget højere, naar den sker efter A'Ogn- akselkilometernes Antal. Brudfaren er saaledes omtrent den samme for de danske og for de tyske Baner. I nedenstaaende Tabel ]X er paa Grundlag af de svenske Statsbaners Driftsberet- ninger givet en Oversigt over Antallet af Skinnebrud i Hovedsporene paa nævnte Baner. Tallene i denne Tabel kan ikke direkte sammenlignes med Tallene i Tabe] VIII, da Opgivel- serne i sidstnævnte Tabel er pr. jBawelængde og omfatter Brud i alle Spoi og delvis ogsaa Brud i Sporskifter, medens Tabel IX viser Brudantal pr. Hovetfcporlængde og kun omfatter Brud i Hovedsporenes Skinner, ligesom Brud i Sporskifter og Krydsninger, saa vidt det kan ses, ikke er medtaget. En mere direkte Sammenligning kan derimod foretages med Resultaterne i Tabel X, hvor Antallet af Skinnebrud paa de danske Statsbaner er anført pr. Hovedspor- længde og alene for Brud i Hovedspor, altsaa med Udeladelse af Brud i Sporskifter; ved en saadan Sammenligning kommer man til det Resultat, at Antallet af Skinnebrud er paafaldende lavt for de svenske Statsbaner. Grunden hertil har Kommissionen ikke set sig i Stand til at oplyse. Den svenske Trafiksikkerhedskommission af 1912, der har været inde paa det samme Forhold, udtaler, at Aarsagen ikke menes at skyldes den Om- stændighed, at de svenske Statsbaner ikke — som de fleste andre Baneadministrationer —