Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

 Med Hensyn ti] Antallet af Ulykkestilfælde som Følge af Skinnebrud skal man bemærke, at dette i Praksis har vist sig at være ringe. I Tyskland er Antallet af Skinne- brud i et enkelt Tiaar opgjort til 171 000, medens Antallet af Afsporinger som Følge af disse Skinnebrud kun har udgjort 125. Saavidt vides, har intet Skinnebrud heri Landet foranlediget Ulykkestilfælde. Skinnebrudsstatistikken tyder ikke paa, at vore svære (45 kg og 37 kg) Skinner er for svage, hvorimod man ved de 32 kg Skinner, der befares med den største tilladte Hastighed (90 km i Timen), og som gennemgaaende er en De] udslidte, synes at nærme sig Grænsen for det tilladelige. Denne sidste Skinnetype anvendes for Tiden for Iltogs-Strækningernes Vedkom- mende paa Strækningen Esbjerg—Struer—Langaa, hvor Udveksling med 37 kg Skinner dog er paabegyndt og Køreliastigheden paa det ældre Spor delvis nedsat, samt paa Strækningen Aalborg—Frederikshavn og paa Kalundborgbanen. Kommissionen er af den Formening, at den største tilladte Kørehastighed for det 32 kg Spor bør nedsættes til 80 km i Timen i Lighed med, hvad der er gældende for det svenske 34 kg Spor. Man skønner ikke, at denne Foranstaltning vil medføre nogen nævneværdig Vanskelighed for Køreplanens Gennemførelse, medens den vil betyde en væsentlig Forøgelse af Sikkerheden. De 22,5 kg Skinner anvendes nu hovedsagelig paa de uindhegnede Baner, hvor Kørehastigheden kun er ringe. Af de faa Sidebaner med stærkere Trafik, hvor de endnu findes, er Strækningen Næstved—Slagelse—Værslev under Omlægning med sværere Skinner. Skinnernes Styrke er imidlertid ikke ene afgørende for, om Sporet er tilstrækkelig sikkert; det er ogsaa af væsentlig Betydning, at Skinnernes Samling, Befæstelse og Under- støtning er tilstrækkelig solid, thi i modsat Fald bliver Vanskeligheden ved at holde Sporet i Orden for stor, og paa et ujævnt og mangelfuldt justeret Spor stiger Risikoen for de saa overordentlig farlige Sporafløb paa fri Bane. Grunden til, at et eller flere Hjul ved et saadant Sporafløb klatrer op over Skinnen, lader sig i mange Tilfælde ikke eller kun meget ufuldkomment oplyse, men der er ingen Tviv] om, at Ujævnheder i Sporet letter Opklatringen. Den Omstændighed, at der i adskillige Tilfælde af saadanne Uheld har været arbejdet i Sporet, tyder ogsaa herpaa, se Bemærkningerne Side 41. At ogsaa særlige Forhold ved det rullende Materiel: lette Vogne i de hurtige Tog, uensartet Belastning af Hjulene o. s. v. kan medvirke, skal kun nævnes. Det er derfor af meget stor Vig- tighed, at Sporets Konstruktion er saa kraftig, at Arbejdet ved at holde Sporet i fuld Orden bliver overkommeligt. Dette Arbejde paa Banen vil senere blive omtalt. I Tabel XITI er angivet en Sammenligning mellem Fiberpaavirkninger for danske og udenlandske Baners Sportyper, alle beregnede for samme Hjultryk, nemlig 7 Tons; det fremgaar af denne Tabel, at vore Typer gennemgaaende er noget svagere end de udenlandske. Da Skinnerne er nogenlunde ens, hidrører Forskellen fra den for- skellige Understøtning, altsaa Svellebelægningen og Ballasten. Forskellen bliver særlig fremtrædende, naar man tager i Betragtning, at vore Tal for Grusballast maa sammenlignes med de udenlandske for Stenballast, der er det almindelige ved Hovedbanerne i Udlandet undtagen i Sverige. Resultatet af Kommissionens Overvejelser kan for Sporoverbygningens Vedkom- mende herefter resumeres saaledes: Ved Overgangen til de sværere Skiimetyper bibeholdt man det samme Skinne- befæstelsesmiddel, Spiger, som var anvendt ved de lettere Skinner, den samme Svelle- type, endog med større Svelleafstand end tidligere, og den samme Ballast, Grusballast. Medens derfor Skinnevægten (45 og 37 kg) paa vore Hovedbaner gennemgaaende maa 4